Gå til indhold

1 Installations­genstande og deres tilslutning

1.1 Generelle forhold

1.1.1 CE-mærkning og frivillig VA-godkendelse

Installationsgenstande skal i mange tilfælde være CE-mærkede, men der er installationsgenstande, som endnu ikke kan mærkes, fx gulvafløb. Installationsgenstande kan desuden være VA-godkendte. VA-godkendelsen er frivillig og indeholder normalt de betingelser, der gælder for anvendelse og tilslutning af de pågældende installationsgenstande.

1.1.2 Placering

Installationsgenstande må kun opstilles i rum, hvor normal brug af installationsgenstanden ikke medfører ulempe eller skade. I visse tilfælde indeholder Bygningsreglement 2015 (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016) og DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009a), bestemmelser om, hvor installationsgenstanden må opstilles. Det gælder for eksempel brusekabiner, vaskemaskiner og opvaskemaskiner. I andre tilfælde må det vurderes, om installationsgenstanden er indrettet, så opstilling i et givet rum er hensigtsmæssig.
Eksempler på forhold, der bør vurderes, er:
  • Om installationsgenstanden har afspærreligt udløb og overløb
  • Hvordan installationsgenstanden bruges, fx om vandtilførsel sker automatisk eller er manuelt styret
  • Om rummet har vandtæt gulv
  • Om rummet har gulvafløb
  • Om rummets ventilationsforhold er tilstrækkelige ifølge bygningsreglementets bestemmelser.
Figur 1 viser eksempler på vejledende, mindste frie afstande ud for installationsgenstande i boligens wc- og baderum. En større fri afstand øger komfort og brugervenlighed. Hvis der skal tages højde for brug af kørestol i rummet, bør friafstanden være mindst 1,5 meter. Disse mål er rettet mod nybyggeri og kan fraviges ved ombygning. Indretning og størrelse skal dog være hensigtsmæssig.
Pladskrav og friafstande for installationsgenstande i badeværelser.
Figur 1. Pladskrav og friafstande for installationsgenstande i badeværelser.

Montering

Montering af installationsgenstanden vurderes på baggrund af en eventuel CE-mærkning, en frivillig VA-godkendelse og fabrikantens anvisninger. En frivillig VA-godkendelse kan indeholde regler for, i hvilke konstruktioner installationsgenstanden må monteres. Det er for eksempel tilfældet for gulvafløb, hvor både gulvets konstruktion og overfladebelægning har betydning for valget af afløbsskål.

Lugtlukke

Installationsgenstande, der ikke har indbygget vandlås, skal tilsluttes en vandlås, der kan være fælles for flere installationsgenstande. De nærmere regler er omtalt i efterfølgende afsnit om de enkelte installationsgenstande.

Tilslutning til afløbsinstallation

Tilslutning af installationsgenstande til afløbsinstallationen skal ske med samlinger, eventuelt med overgangsstykker. Samlinger og overgangsstykker, fx wc-tilslutninger, skal opfylde kravene i bygningsreglementet.
I de efterfølgende afsnit 1.2-1.15 er der givet retningslinjer for de enkelte installationsgenstande. Detaljerede tegninger kan findes i fabrikanternes materiale.

1.2 Wc’er

Et wc er den installationsgenstand, der stiller de største krav til den øvrige afløbsinstallation – både hvad angår ledningsdimension og fald, og installationens udformning i almindelighed. Der er derfor grund til at erindre om, at ethvert wc skal være CE-mærket, og at det skal monteres efter de betingelser, der er angivet af fabrikanten. Skyllevandsmængden, der kan stilles til forskellige værdier, er også angivet af fabrikanten.

Materialer

Et wc fremstilles af fajance eller vitreous china (porcelæn). De to materialers porøsitet er forskellig. Vitreous china er den tætteste og derfor ikke følsom for manglende glasering på overfladen. Næsten alle wc'er fremstilles i dag af vitreous china, men også wc’er af emaljeret støbejern, plast og rustfrit stål forekommer.

Skylning

Skylning af et wc sker for de fleste typers vedkommende fra en cisterne, der er fast forbundet til wc-skålen eller forbundet til wc-skålen med et skyllerør, se figur 2. 

Skyllevandsmængder

I nye wc'er er skyllevandsmængden 6 liter. På markedet findes også wc'er med dobbelt skyl. De er indrettet således, at brugeren foruden det normale skyl med 6 liter vand kan vælge et skyl med mindre vandmængde, der er mindst 3 liter.

Lille skyllevandsmængde

Der findes wc'er med en skyllevandsmængde på 4/2 liter. Generelle regler for anvendelsen af disse wc'er er angivet i SBi-anvisning 255, Afløbsinstallationer – systemer og dimensionering, 6 Dimensionering af spildevandssystemer (Brandt & Faldager, 2015a). For wc’er med mindre skyllevandsmængde end 4 liter må reglerne angives af fabrikanten, eller der kan bruges regler for wc med lille skyllevandsmængde ved samletanke, se SBi-anvisning 256, Afløbsinstallationer – anlæg og komponenter, 3.9 Samletanke (Brandt & Faldager, 2015b).

Opstilling

Ved opstilling af wc'er bør der tages hensyn til rengøringsmuligheder og til benyttelsen. Frie afstande m.m. fremgår af figur 1.
Eksempler på wc-typer. a) Væghængt wc. b) Kombinationswc med skjult afløbsstuds. c) Wc med lavtsiddende cisterne. d) Kombinations-wc.
Figur 2. Eksempler på wc-typer. a) Væghængt wc. b) Kombinationswc med skjult afløbsstuds. c) Wc med lavtsiddende cisterne. d) Kombinations-wc.
Monteres et wc, hvor der er fald på gulvfladen, fx på flisegulv, rettes det op, så skålens siddeflade er vandret parallelt med cisternen (væggen). Fuger tætnes. Fastgørelse til gulv sker normalt med skruer, men kan også ske ved klæbning. På PVC-gulve bør wc'er placeres i et område med lille fald, hvor der ikke forekommer væsentlig fugtbelastning. Skruehuller tætnes, fx med silikone. Til ophængning af væghængte wc’er kan der ikke angives en generel metode, idet ophængningen afhænger af vægtype, og desuden skal fabrikanternes anvisning følges nøje. I figur 2 er vist eksempler på væghængte wc’er.

Montage

Cisternen forbindes til vandinstallationen med en koblingsledning med afspærringsventil. Cisternens tømme- og fyldeventil skal være tilgængelig for reparation og udskiftning.
Et wc bør ikke tilsluttes rør af mindre dimension end udløbstuden på wc'et, normalt 100 mm, medmindre der anvendes et særligt wc-tilslutningsstykke. Afsætning af det rør, som wc'ets afløb skal sluttes til, skal normalt være meget nøjagtig, idet kun anvendelse af skåle med universallås giver mulighed for optagelse af større unøjagtigheder i selve tilslutningen.

Wc-skåle med særlige højder

En normal wc-skål har en højde på ca. 0,40 meter. Til brug i børneinstitutioner findes lavere skåle, fx 0,30 meter, og til plejehjem og lignende findes højere skåle på 0,45-0,50 meter.

Udendørs wc (gård-wc)

Normalt har et wc en indbygget vandlås, og de må kun opstilles i rum, hvor vandlåsen er sikret mod frysning. På rastepladser, sportspladser og i uopvarmede rum skal der derfor anvendes en skål uden vandlås, og den skal forbindes til en vandlås i frostfri dybde. Af hensyn til rensning bør afløbet føres direkte til nærliggende nedgangsbrønd.

Specielle wc-typer

I handelen findes desuden specielle wc’er, fx wc’er med indbygget bundbruser og varmlufttørring.

1.3 Håndvaske

Materialer

Håndvaske udføres normalt af fajance, vitreous china, marmor, keramik eller kompositmateriale, men også håndvaske af emaljeret støbejern, rustfrit stål, terrazzo og plast forekommer. 
Håndvaske er forsynet med en bundventil, eventuelt med afspærringsmulighed, fx en løs prop eller ’løft-op-ventil’. Bundventilen tilsluttes vandlås eller et afløbsrør ført til gulvafløb. Håndvaske findes både med og uden overløb. I rum uden gulvafløb skal håndvaske være med overløb.

Opsætning

Vedrørende fri afstande se figur 1. På hospitaler og lignende steder anvendes af hygiejniske årsager ofte håndvaske uden overløb og med indbygget vandlås.
Eksempler på tilslutning af håndvask til aflløbsinstallation gennem a. til pungvandlås og b. ved sideindløb.
Figur 3. Eksempler på tilslutning af håndvask til afløbsinstallation. 
a) Tilslutning gennem pungvandlås under vask og direkte videre til afløbsrør.
b) Tilslutning til sideindløb i gulvafløb.

Montage

Håndvaske tilsluttes afløbsinstallationen gennem en separat vandlås eller gennem en vandlås fælles for flere installationsgenstande, fx gennem et gulvafløb, se figur 3.
En separat vandlås bør være mindst 25 × 25 mm. Tilslutning til gulvafløb kan ske gennem gulvafløbets rist eller gennem sideindløb. Fabrikanten kan have retningslinjer for udskæring af huller i rist.
Vandlåsen bør placeres i samme rum som håndvasken. Det kan dog tillades, at vandlåsen er anbragt i et nærliggende rum med brugsmæssig tilknytning til det rum, hvori håndvasken er opsat, fx et forrum til et wc eller to lokaler, hvor der er dør imellem. 
Røret fra håndvaskens bundventil til vandlås bør være så kort som muligt. Aflejringer i rørene kan, især hvis de ligger varmt, fx i nærheden af gulvvarmeslanger, give anledning til lugtgener. Vandlås direkte under håndvasken kan eliminere skorstensvirkningen i den lodrette del af afløbsledningen og derved stoppe for lugtgener gennem håndvasken. Er afløbsrøret fra håndvasken ført til sideindløb i gulvafløb, skal ledningsfaldet på den liggende del være så stort som muligt. Røret må aldrig være vandret.

1.4 Gulvafløb

Gulvafløb skal skabe afløb fra en gulvflade, men skal desuden ofte danne vandlukke for håndvask, badekar og lignende. Gulvafløb kan være opbygget på følgende måder:
  • En løs gulvafløbsskål med tilhørende ramme og rist, der forbindes til en rørformet vandlås.
  • En præfabrikeret enhed bestående af en gulvafløbsskål med tilhørende ramme og rist og en rørformet vandlås eller indsat pungvandlås eller klokkevandlås. 
  • En præfabrikeret enhed, hvor afløbsskål og vandlås er kombineret i en samlet enhed.
Vand kan ledes til afløbet gennem risten, gennem udskæringer i risten eller gennem fabriksfremstillede tilslutningsmuligheder (sideindløb) i afløbsskålens sider. I industrihaller og andre steder, hvor der kan forekomme større belastninger, fx hjultryk fra sækkevogne eller trucks, skal der anvendes særlige gulvafløbsskåle med tilhørende rammer og riste.

Gulvbelægning

Gulvafløb eller gulvafløbsskåle fremstilles til indbygning i bestemte gulvkonstruktioner, der for eksempel kan være nærmere specificeret i en frivillig VA-godkendelse. Da tætheden omkring gulvafløbet er vigtig, må gulvafløb kun anvendes i de gulvkonstruktioner, som de er beregnet til. Gulvkonstruktioner kan for eksempel være: 
  • Betongulve (herunder terrazzo)
  • Betongulve med fliser på vandtæt lag 
  • Betongulve med fugefrie belægninger, fx akryl eller polyuretan
  • Gulve af træplader med PVC-belægning 
  • Gulve af træplader med fliser på vandtæt lag.
I figur 4 er der vist eksempler på forskellige gulvafløb. De fleste gulvafløb er beregnet til anvendelse i almindelige boliger, men der findes også gulvafløb og afløbsskåle, der er beregnet til gulve i erhvervsvirksomheder.

Justerbare gulvafløb

Det er hensigtsmæssigt at anvende gulvafløbstyper, der kan justeres i højden, så det kan sikres, at gulvafløb kan placeres i gulvets laveste punkt, se figur 5. Rammen og risten hører sammen med gulvafløbsskålen, og risterammen skal altid ligge af på skålens overkant. En eventuel fejlplacering af skålen i gulvet, fx i højden eller med hensyn til at følge en flisebelægning, må ikke korrigeres ved at flytte ramme og rist væk fra skålen.
Eksempel på gulvafløb af støbejern, plast og rustfrit stål
Figur 4. Eksempler på gulvafløb (tværsnit).
  1. Gulvafløb af støbejern.
  2. Gulvafløb af plast. 
  3. Gulvafløb af rustfrit stål. 

Kapacitet

Kapaciteten på gulvafløb skal måles, og den skal deklareres af fabrikanten. Den maksimalt tilladelige afløbsstrøm gennem risten angiver hvor meget vand, der maksimalt kan tilføres fra gulv ved en vis opstemning af vand på gulvet. Den maksimalt tilladelige afløbsstrøm til sideindløbene angiver den afløbsstrøm, der kan tilføres under risten, uden at der opstår opstemning eller gener ved sprøjt. 
Eksempel på et justerbart gulvafløb, hvor justering sker ved at tilpasse højden af et mellemstykke
Figur 5. Eksempel på et justerbart gulvafløb, hvor justering sker ved at tilpasse højden af et mellemstykke (isometrisk tegning og tværsnit).
Ved bedømmelse af hvilke og hvor mange installationsgenstande, der kan tilsluttes et gulvafløb, bør der foretages en vurdering af sandsynligheden for samtidigt afløb fra de pågældende installationsgenstande. For badeværelser i boliger antages det normalt, at højst to installationsgenstande tømmes samtidigt til et gulvafløb, se i øvrigt SBi-anvisning 255, Afløbsinstallationer – systemer og dimensionering, 6 Dimensionering af spildevandssystemer (Brandt & Faldager, 2015a).
For gulvafløbsskåle angiver en eventuel godkendelse normalt den maksimale afløbsstrøm til sideindløbene. Størrelsen af den maksimale afløbsstrøm gennem risten påvirkes også af den anvendte vandlås.

Dimension

Gulvafløbsdimension angives normalt som udløbsstudsens dimension.

Gulvafløb i gulve mod jord

Gulvafløb i gulve mod jord bør have en dimension på 100 mm på udløbet. Gulvafløb med mindre dimension end 100 mm bør på udløbsstudsen være forsynet med et overgangsstykke, der øger dimensionen til 100 mm (eller mere). I modsat fald bør rensning af ledningssystemet efter gulvafløbet kunne foregå på anden måde end gennem gulvafløbet.

Sideindløb

Til et sideindløb må kun sluttes afløb fra én installationsgenstand. Ved tilslutning af en installationsgenstand skal tilslutningen være tæt. Ikke benyttede sideindløb skal være vandtætte – enten lukkede med blændstykker eller med propper, der hører til det aktuelle gulvafløb. I figur 6 er der vist eksempler på gulvafløb med mulighed for tilslutning af sideindløb.
Eksempel på gulvafløb med sideindløb af støbejern og rustfrit stål
Figur 6. Eksempler på gulvafløb med sideindløb.
  1. Gulvafløbsskål af støbejern.
  2. Gulvafløbsskål af rustfrit stål.

1.5 Brusenicheafløb

I brusenicher kan afløb etableres med en særlig gulvafløbsskål med sideudløb i dimensionen 32 eller 40 mm, se figur 7. Afløbet sluttes til sideindløb i et gulvafløb uden for brusenichen. Afløbsrøret fra nicheafløb til sideindløb i gulvafløbet skal have fald, ellers skal der anvendes et almindeligt afløb i bruseniche. 
Gulvafløbsskål for bruseniche.
Figur 7. Gulvafløbsskål for bruseniche.
Leverandøren angiver de særlige betingelser for montering og brug af gulvafløbsskåle til brusenicher. Afløbsskålene fås til gulvkonstruktioner med flisebelægning og pvc-belægninger. Vedrørende gulvafløb med højvandslukke, se SBi-anvisning 256, Afløbsinstallationer – anlæg og komponenter, 6 Højvandslukker (Brandt & Faldager, 2015b).

1.6 Badekar

Badekar omfatter liggebadekar, siddebadekar, brusebadekar og boblebade.

Materialer

Badekar udføres i dag oftest af emaljeret stålplade, men der forekommer også andre materialer, fx emaljeret støbejern, fire-clay (ældre modeller), og plast (akryl og glasfiberarmeret polyester).

Opstilling

Badekar kan indmures eller opstilles frit. Badekar i eksisterende badeværelser uden gulvafløb skal have overløb. Bundventil og forbindelse til afløbsinstallation skal tæthedsprøves, før installationerne skjules. Eventuel vandlås skal være tilgængelig for rensning, og samlinger i vandrør under badekarret skal være tilgængelige for inspektion og reparation. Der skal være melding af eventuelle utætheder, enten ved at vand fra utætheder kan trænge ud, hvor det kan ses (meldehul), eller med en alarm.
Eksempler på udformning af afløb fra badekar er vist i figur 8.
Afløb fra badekar med.vandlås og overløb og gulvafløb
Figur 8. Afløb fra badekar. 
  1. Afløb med selvstændig vandlås og overløb.
  2. Afløb til gulvafløb.

Fri opstilling

Frit opstillede badekar opstilles på ben eller en ’vugge’ og forsynes med aftagelige paneler på de fri sider. Fri opstilling forudsætter, at gulvet under og væggene bag badekarret er udført vandtætte, og at gulvet har fald, så vand ikke samles under karret, se figur 9.

Forbindelse til afløbsinstallation

Badekar forsynes med bundventil i dimensionen 32 eller 40 mm. Badekar kan enten forsynes med selvstændig vandlås, eller afløbet føres til gulvafløb, se figur 8. Eventuelt gulvafløb må af hensyn til rensemulighederne ikke placeres under badekarret.
Frit opstillet badekar. Gulv under og vægge bag badekarret skal være udført vandtætte som øvrige overflader.
Figur 9. Frit opstillet badekar. Gulv under og vægge bag badekarret skal være udført vandtætte som øvrige overflader. Vand fra undersiden af karret skal afledes til gulvafløb. Er der vandinstallationer under badekar, fx til armatur, skal der også ved indmurede badekar være et meldehul eller anden form for alarm, så eventuelle utætheder hurtigt kan ses. Eventuel vandlås skal være tilgængelig for rensning, og samlinger i vandrør under badekarret skal være tilgængelige for inspektion og reparation.

1.7 Bidet

Materialer

Et bidet er normalt udført af vitreous china.

Opstilling

Et bidet er beregnet til opstilling på gulv eller ophængning på væg, på samme måde som for wc'er, se figur 10. Brugen af et bidet kræver rigelig fri plads på begge sider (mindst 0,25-0,3 meter).
Bidet, vægmodel med skjult vandlås.
Figur 10. Bidet, vægmodel med skjult vandlås.

Forbindelse til afløbsinstallation

Afløbet skal være fast forbundet med en vandlås med en dimension på mindst Ø 25 mm og må ikke føres til gulvafløb. Vandlåsen kan anbringes direkte i forbindelse med bundventilen, ellers udføres forbindelsen med et rør, der skal være så kort som muligt. Til brug under et bidet findes særlige pungvandlåse med lav byggehøjde.
De fleste vægbidet'er har indbygget vandlås og skjult afløb. Anbringes et bidet i et eksisterende badeværelse uden gulvafløb, skal det være forsynet med overløb.

1.8 Brusekabiner

Til anvendelse ved modernisering i ældre ejendomme findes der på markedet brusekabiner, der er små units indeholdende vand- og afløbsinstallation, se figur 11.
ksempel på brusekabine, især beregnet til modernisering af ældre ejendomme uden badefaciliteter
Figur 11. Eksempel på brusekabine, især beregnet til modernisering af ældre ejendomme uden badefaciliteter. Brusekabinen er forsynet med vand- og afløbsinstallation, som skal passe til det rum, hvori kabinen opstilles.
Brusekabiner leveres med eller uden afløbspumpe. Brusekabiner må kun opstilles i rum med aftræk eller oplukkeligt vindue.

Rum uden gulvafløb

I rum uden gulvafløb gælder følgende betingelser for opstillingen:
Brusekabinen skal være opstillet, så den tilhørende vandlås er frit tilgængelig for eftersyn og rensning fra det rum, hvori brusekabinen er opstillet. Bundventilen i karret må ikke forsynes med overløbsrør, prop eller andet lukke.
For brusekabiner med pumper gælder desuden, at der skal være magnetventiler på tilgangsledningerne for koldt og varmt vand. Ventilerne skal være elektrisk koblede med afløbspumpen, så vandtilførslen er lukket, når afløbspumpen er standset. Brusekabinen tilsluttes afløbsinstallationen gennem en selvstændig vandlås eller gennem en anden installationsgenstands vandlås.
Tilslutning gennem en anden installationsgenstands vandlås skal ske på vandlåsens tilløbsside over vandspejlet, således at afløbsledningen mellem brusekabine og vandlås mindst er ført op til en højde svarende til højeste vandstand i installationsgenstanden. Det er derudover en betingelse, at kabinen er placeret i umiddelbar nærhed af installationsgenstanden, normalt i samme rum.
Tilslutning gennem selvstændig vandlås skal ske, så overstrømning af spildevand til brusekabinen ikke kan forekomme. Det kan for eksempel sikres ved, at afløbsledningen mellem kabine og vandlås er ført op til en højde, der ligger over tilslutningen til afløbsinstallationen. Figur 12 viser forslag til udførelsen af tilslutning af afløbet fra pumpen.
ilslutning af afløb fra pumpe på brusekabine i rum uden gulvafløb.
Figur 12. Tilslutning af afløb fra pumpe på brusekabine i rum uden gulvafløb. Alle tilslutninger skal ske i rummet, hvor brusekabinen er installeret. I alle tilfælde er afløbsledningen fra brusekabinen ført op til en højde, der ligger over vandlåsens tilslutning til afløbsinstallationen.
  1. Tilslutning til vask. 
  2. Tilslutning til fremmed vandlås. 
  3. Tilslutning til egen vandlås. 

1.9 Køkkenvaske

Køkkenvaske fremstilles af rustfrit stål, emaljeret eller epoxybehandlet stålplade, plast eller kompositmateriale. 

Enkelt køkkenvask

Den mest almindelige køkkenvask er af rektangulær form i mål fra 250 × 300 til 400 × 500 mm med en dybde på 130-160 mm. Vasken er enten forsynet med afskruelig bundrist, som kan aflukkes med prop eller er forsynet med lukkemekaniske, fx kurveventil eller sektorlås, se figur 13.

Udslagsvask

En variant af køkkenvasken er den såkaldte udslagsvask, hvis afløb består af hulrist eller udstansede huller i vaskens bund. Afløbet kan normalt ikke afspærres.

Dobbelte køkkenvaske

Køkkeninstallationen kan udføres med en dobbeltvask udført i et stykke. Vasken består af to enkelte køkkenvaske eller en enkelt køkkenvask kombineret med udslagsvask. Der er utallige varianter, og i praksis kan der fås den kombination af vaskenes art, størrelse og indbyrdes placering, der måtte ønskes. I figur 13 er vist eksempler på køkkenvaske.

Overløb

Enkelte køkkenvaske skal normalt være forsynet med overløb. Ved dobbeltvaske, hvor den ene vask er en udslagsvask, kan overløbet undværes, hvis skillevæggen mellem de to vaske er lavere end vaskens kant.

Afløb fra køkkenvaske

De fleste køkkenvaske er forsynet med en afløbstud og leveres med plastrør og plastvandlås, så vasken er klar til montering.
Forskellige typer køkkenvaske.
Figur 13. Forskellige typer køkkenvaske.
  1. Almindelig enkeltvask med bundrist til prop
  2. Almindelig enkeltvask med kurveventil
  3. Dobbeltvask med udslagsvask.
  4. Stor dobbeltvask med udslagsvask.
  5. Enkeltvask med rillet bakke.
Y-rør til dobbelt vask med studs til tilslutning af opvaskemaskine. 
Figur 14. Y-rør til dobbelt vask med studs til tilslutning af opvaskemaskine. 

Vandlås

Køkkenvaske skal ifølge DS 432, Norm for Afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009a), forbindes til en vandlås med en dimension på mindst 40 mm. I praksis er dimensionen normalt større, idet dimensionen af førnævnte afløbstude medfører, at vandlåsen er 40 × 50 mm, eventuelt 50 × 50 mm. I figur 15 er vist nogle normalt anvendte typer. 
Eksempler på vandlåse. a) S-lås. b) P-lås.
Figur 15. Eksempler på vandlåse. a) S-lås. b) P-lås.

Vandlåsens materiale

Ved køkkenvaske er der tale om afløb af vand med høje temperaturer, specielt når der er tilsluttet opvaskemaskine. Derfor kan kun PE, PP eller andet temperaturbestandigt materiale anvendes. Køkkenvandlåse af støbejern findes kun på eksisterende afløb.

Montering af køkkenvask

En køkkenvask monteres normalt i en udskæring i et køkkenbord og er derfor forsynet med en krave. Nye typer er forsynet med særlige beslag, der fastspændes imod bordpladens underside. Ved montering af afløbet er det vigtigt, at samlingerne er bevægelige, og at det samlede afløb er udført spændingsfrit. En køkkenvask monteret i et køkkenbord af træ ’arbejder’, idet både træpladen og køkkenvasken bevæger sig under indflydelse af de varierende fugt- og temperaturforhold.
Der findes også køkkenvaske, som er en integreret del af bordpladen.
Køkkenvaske må ikke tilsluttes gulvafløb, nedløbsbrønde eller lignende.

1.10 Bækkenskyllere

Til udslagning, vask og desinfektion af bækkener anvendes såkaldte bækkenskyllere, der normalt er fremstillet af rustfrit stål. Afløbsteknisk kan bækkenskyllere sidestilles med wc’er, idet der dog skal tages hensyn til, at afløbsvandet kan komme op på temperaturer på 85-100 °C. Enkelte typer har indbygget termostatsikring, så afløbstemperaturen ikke overstiger en ønsket værdi, fx 65 °C.

1.11 Rengøringsvaske

Rengøringsvaske, udslagsvaske, bryggersvaske og svaberkummer er normalt fremstillet af fire-clay, vitreous china eller rustfrit stål. Da de bruges til udslagning af spande og lignende har de oftest støttelister på forkanten og eventuelt også på sidekanterne. Rengøringsvaske kan også være almindelige køkkenvaske, der ikke er monteret i et køkken.
Rengøringsvaske er forsynet med rist og har derfor normalt ikke overløb. Vaske af fire-clay og vitreous china har normalt et afløbshul til montering af en Ø 40 eller Ø 50 mm bundventil, mens vaske af rustfrit stål har en afløbstud, som beskrevet under køkkenvaske.

Vandlås

Rengøringsvaske bør normalt forsynes med en selvstændig vandlås med en mindstedimension på 32 × 50 mm. 
Eksempler på håndvaske af porcelæn og rustfrit stål.
Figur 16. Eksempler på rengøringsvaske.
  1. Rengøringsvask af porcelæn (set forfra).
  2. Rengøringsvask af rustfrit stål (set fra siden).

Opsætning

Rengøringsvaske monteres ofte på indmurede bæringer, fx af T-jern 50 × 50 × 5 mm, eller på kraftige bæringer af type som angivet for håndvask. Ved vaske med bagplade fastholdes vasken med skruer gennem bagpladen.
I rum, hvor der ikke tilberedes mad, eller hvor der ikke stilles store hygiejniske krav, kan afløbet føres til gulvafløb. Da vandlåsen er udsat for tilstopning med uldtrævler, sand m.m., bør pungvandlåse kun anvendes, hvor hyppig rensning ikke er til gene.

1.12 Vaske- og opvaskemaskiner i boliger

Opstillingen af vaske- og opvaskemaskiner skal ske efter reglerne i DS 439, Norm for vandinstallationer (Dansk Standard, 2009b). I rum uden gulvafløb skal maskinen være forsynet med påbygget vandtæt bund eller opstilles på vandtæt underlag, så eventuelt udsivende vand kan ses fra maskinens forside. Forbindelsen til afløbsinstallationen kan ske gennem en selvstændig vandlås, der mindst bør være 32 × 40 mm, eller forbindelsen kan udføres som vist på figur 17. Vandlåsen skal kunne aflede en maksimal vandstrøm på 0,6 l/s.

1.13 Vandlåse

Vandlåsen er en af de vigtigste dele i en afløbsinstallation. Den har til opgave at tilbageholde kloakluften. Vandlukket kan brydes enten ved selvudsugning eller ved induktiv/gensidig udsugning.

Selvudsugning

Selvudsugning kaldes det fænomen, at en vandlås ved hævertvirkning tømmer sig selv. Selvudsugning forekommer praktisk taget kun, hvis afgangsdimensionen er mindre end 70 mm.
Selvudsugning modvirkes ved at udforme vandlåsen, så selvudsugning ikke kan forekomme, eller ved at sørge for, at vandlåsen efterfyldes fra sanitetsgenstanden. Pungvandlåse og vandlåse med større afgangs- end tilgangsdimension giver sjældent problemer med selvudsugning. Efterfyldning er en egenskab hos den sanitetsgenstand, der er forbundet med vandlåsen, og ved tilslutning til selvstændige vandlåse kan det derfor ikke påregnes, at der vil ske efterfyldning.

Induktiv udsugning

DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009a), stiller krav om, at en afløbsinstallation skal udføres, så trykvariationer i ledningerne holdes inden for ± 400 Pa. Dette krav hænger sammen med ønsket om at holde installationernes vandlukker intakte. Induktiv udsugning opstår, når utilstrækkelig lufttilførsel til afløbsledningerne giver anledning til så store undertryk, at vandlåsens vandlukke forsvinder.
Eksempler på tilslutning af afløb fra opvaskemaskiner i boliger.
Figur 17. Eksempler på tilslutning af afløb fra opvaskemaskiner i boliger. Tilsvarende arrangementer kan anvendes for vaskemaskiner. Fabrikanten angiver de acceptable tilslutningsmåder for sit produkt.
  1. Tilslutning over vandlås fælles med køkkenvask.
  2. Udløb frit i køkken- eller rengøringsvask.
  3. Tilslutning til gulvafløb.

Vandlukkets højde

Vandlukkernes højde skal i henhold til DS 432, Norm for afløbsinstallationer, være mindst 50 mm for vandlåse til anvendelse i bygning og mindst 70 mm for vandlåse i jord.

Rensning

Ved valg af vandlås til en bestemt installationsgenstand skal der tages hensyn til, at den skal kunne renses. De fleste vandlåse til brug i bygninger kan adskilles for rensning. Vedrørende vandlåse til de enkelte installationsgenstande henvises til leverandørernes anvisninger og til omtalen af de pågældende installationsgenstande.

Vandlåsetyper

I de efterfølgende afsnit er der omtalt en række vandlåsetyper. Der er også medtaget ældre typer, da de stadig ofte findes i praksis. De almindeligst forekommende materialer til vandlåse er støbejern, plast, korrosionsbeskyttet stål og rustfrit stål.

Vandlåses dimension

Vandlåsene benævnes ved 'd × D mm', eventuelt 'd/D mm', hvor d er tilgangens og D afgangens dimension.

Rensemuligheder

Hvor rensning ikke kan foregå fra tilløbssiden, skal en anden renseadgang være til stede. Det kan for eksempel være gennem en renseprop eller gennem en samling, der kan skilles ad. Alternativt kan det være muligt at skille vandlåsen ad (specielt ved vandlåse af plast).
Alt efter afløbsrørets hældning kaldes en vandlås for en ’S-lås’ eller en ’P-lås’, se figur 18. Ved valg af vandlåsens dimension er det specielt for P-låse en fordel, hvis afgangen er en dimension større end tilgangen. Det giver større sikkerhed mod selvudsugning af vandlåsen. 

Rørformede vandlåse

De traditionelle vandlåse af støbejern er rørformede og findes for eksempel i dimensionerne:
32 × 40, 40 × 50, 50 × 65, 65 × 65 og 100 × 100 mm
Alle findes både som S-låse og P-låse, se figur 18. Til anvendelse i jord fås vandlåse i dimensionen 100 × 100 mm uden renseprop. Mange rørformede vandlåse af plast (PE og PP) består af enkeltstykker samlet med omløbere og gummiringe. Det giver ret stor frihed i rørføringen, men er også en svaghed, da en samling altid indebærer en risiko for utætheder.
Plastvandlåse leveres for eksempel i følgende dimensioner: 32 × 40, 40 × 40, 40 × 50, 50 × 70, 70 × 70 og 100 × 100 mm. Alle findes både som P-låse og S-låse, se figur 18.
Typer af vandlåse af støbejern. Begge 100 × 100 mm.
Figur 18. Typer af vandlåse af støbejern. Begge 100 × 100 mm.
  1. P-vandlås 
  2. S-vandlås.
Eksempler på vandlåse af plast. 
Figur 19. Eksempler på vandlåse af plast. 
  1. Udløb og indløb er med samme dimension.
  2. Udløb fra vandlås har større dimension end indløb for at forhindre selvudsugning.

Pungvandlåse

Pungvandlåse fremstilles normalt af messing eller plast. Pungvandlåse kan skilles ad for rensning. Nogle fabrikater er forsynet med forskydeligt tilgangsrør, så en nøjagtig placering i højden er mulig. Pungvandlåse findes for eksempel i følgende dimensioner: 25 × 32, 25 × 40, 32 × 40 og 40 × 50 mm, se figur 20.
a) Pungvandlås af plast.  b) Pungvandlås af messing med forskydeligt tilgangsrør.
Figur 20. a) Pungvandlås af plast.  b) Pungvandlås af messing med forskydeligt tilgangsrør.

Andre typer af vandlåse

Af andre vandlåsetyper kan nævnes låse med excentrisk placeret tilløb, se figur 21.
Eksempel på pungvandlås med excentrisk placeret tilløb.
Figur 21. Eksempel på pungvandlås med excentrisk placeret tilløb.

1.14 Vaskerender

I erhvervsvirksomheder, på badeanstalter og lignende steder indrettes vaskesteder ofte så flere kan vaske sig ved samme installation samtidig. Installationen udføres da ofte som en vaskerende, en vaskefontæne eller tilsvarende. Vaskerender udføres normalt af enten fire-clay, vitreous china (for korte render) eller rustfrit stål.
Vaskerender af fire-clay har maksimalt en længde på ca. 1,8 meter svarende til tre vaskesteder, mens render af rustfrit stål ofte fremstilles efter ordre i de ønskede mål. Som lagervare føres render med en længde på op til 3,6 meter svarende til seks vaskesteder.

Afløb

Vaskerenders bundventil må af hygiejniske grunde ikke kunne afspærres. Afløbet bør forsynes med en kuppelrist. Vaskerender af fire-clay forsynes med bundventil som håndvaske, mens afløbet fra render af rustfrit stål er udført som angivet for køkkenvaske, idet afløbstuden normalt er 50 mm.

Vandlås

Afløbet fra vaskerender kan forsynes med selvstændig vandlås, eller afløbet kan føres til gulvafløb. Vandlåsen kan dimensioneres efter retningslinjerne for vandlåse til håndvaske, idet ét vaskested sættes lig med én håndvask.

1.15 Urinaler

Afløbsteknisk set er der principielt tre forskellige urinaltyper, se figur 22:
  • Standurinaler
  • Vægurinaler 
  • Fritstående urinaler.
Fælles for dem er, at de skylles med vand. 
Urinaler udføres i vitreous china, fire-clay, rustfrit stål og emaljeret støbejern, hvortil kommer standurinaler udført på stedet i glaserede, keramiske klinker eller fliser.

Standurinaler

Afløb fra standurinaler er karakteristisk ved, at afløbet fra flere urinaler føres til en fælles rende med et eller flere specielt udformede gulvafløb (i renden) med kuppelrist, se figur 22. Vandlåsen bør aldrig udføres mindre end 100 × 100 mm, da der erfaringsmæssigt sker ret store stenafsætninger i vandlåse, der modtager afløb fra urinaler.

Vægurinaler

Afløb fra vægurinaler sker gennem en bundventil oftest med kuppelrist til en separat vandlås for hvert vægurinal. Vandlåsen kan udføres som en rørvandlås eller en pungvandlås. Teoretisk er en dimension på 25 × 32 mm tilstrækkelig, men som nævnt ovenfor bør der vælges en ret stor vandlås, mindst 40 × 50 mm. Afløbet fra vægurinaler må ikke føres til gulvafløb. Flere typer af vægurinaler har indbyggede vandlåse og skjulte afløb, og her gælder, at fabrikanternes monteringsanvisninger nøje skal følges. 
Eksempler på urinaler. a) Standurinal, b) Vægurinal og c) Fritstående urinal.
Figur 22. Eksempler på urinaler. a) Standurinal, b) Vægurinal og c) Fritstående urinal.

Fritstående urinaler

Afløb fra fritstående urinaler, der normalt har indbygget vandlås, udføres som anført for wc, se afsnit 1.2, Wc’er.

Vandfri urinaler

Der findes også såkaldte tørurinaler (ikke-vandskyllede), der er ’selvrensende’, og som er forsynet med klokkevandlås med oliefyldning. 
Uanset, at urinalet ikke er tilsluttet en vandinstallation, skal den forudsatte spildevandsstrøm sættes til minimum 0,3 l/s, og ledningsfaldet skal være mindst 20 ‰. Urinalet tilsluttes en afløbsledning med en dimension på mindst 50 mm.