Gå til indhold

7 Kontrol og prøvning 

Dette afsnit gennemgår de krav om kvalitetsstyring og kontrol, der gælder for offentligt og offentligt støttet byggeri samt de krav, der stilles til kloakmestervirksomheder vedrørende kvalitetssikring af deres arbejde.

7.1 Kvalitetssikring af offentligt støttet byggeri

I forbindelse med offentligt eller statsligt støttet byggeri skal Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer (Socialministeriet, 2011b) følges. Reglerne er uddybet i Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet (By- og Boligministeriet, 2000)..
Det betyder i korthed, at:
  • Bygherren ikke kun skal sikre, men også sætte kvalitetskravene, der ikke alene dækker kvaliteten af byggeriet, men også brugsværdi og arkitektonisk fremtræden (§2)
  • Der skal anlægges totaløkonomiske vurderinger (§3)
  • Projekt og procesgranskning skal gennemføres (§4)
  • Kvalitetssikringen skal samle sig om risikobehæftede forhold (§4)
  • Der skal foreligge byggeprogram og beskrivelse af rådgiverydelser (§6)
  • Programkrav og økonomi skal være overensstemmende (§6)
  • Der skal foreligge projektmateriale og nødvendige statiske beregninger (§6)
  • Funktionskrav skal være tydelige (§6)
  • Der skal være rimelig tid til alle faser (§6)
  • Konstruktioner og materialer skal vælges, så den fastlagte kvalitet opnås (§7)
  • Der skal foreligge driftsplaner (§9)
  • Ændringer af kvalitetskrav skal fremgå af aftaler (§10)
  • Projektgennemgang er obligatorisk (§12)
  • Der skal udarbejdes plan over bygherrens tilsyn under udførelsen (§13)
  • En udbudskontrolplan fastsætter bestemmelser om entreprenørens kontrol.
En vigtig del af kvalitetssikringen, også ved små arbejder, er en projektgennemgang for at afdække problemer, som kan føre til et senere svigt af anlægget, eller forhold som gør selve udførelsen vanskelig eller risikofyldt. En anden vigtig del af kvalitetssikringen ligger i udførelsesfasen, hvor en kontrolplan kan angive omfanget af de kontroller, der skal udføres for at sikre, at de beskrevne arbejdsgange fører til de tilsigtede resultater.

7.1.1 5 års eftersyn

Byggeri omfattet af krav om kvalitetssikring er også omfattet af Byggeskadefonden. I disse byggerier er der krav om 5-årseftersyn (Socialministeriet, 2011a). Eftersynet består i en systematisk byggeteknisk gennemgang af byggeriet for at registrere skader og tegn på skader, samt om muligt belyse skadernes årsag. I forbindelse med disse byggerier er entreprenørens ansvar for skjulte fejl og mangler begrænset til 5 år. Han er altså forpligtet til at udbedre skader, der opdages i forbindelse med 5 års eftersynet eller før, og derefter er det Byggeskadefonden, der må træde til.

7.1.2 Kloakmestervirksomheder og vvs-installatørers ansvar

For at opnå autorisation skal vvs-installatører og kloakmestervirksomheder have et godkendt kvalitetsledelsessystem. Det indebærer, at de er forpligtede til at lave og arkivere kvalitetssikring på alle udførte arbejder. Hvert andet år bliver virksomhedernes kvalitetsledelsessystem og enkelte udførte sager kontrolleret af et uvildigt kontrolorgan.

7.1.3 10 års ansvar

De fleste kloakentrepriser følger Almindelige betingelser for arbejder og leverancer (AB92) (Boligministeriet, 1992), og her har virksomheden 5 års ansvar for skjulte fejl.
Reglen om entreprenørens begrænsning af ansvarsperioden til 5 år kan dog ikke altid gøres gældende over for forbrugere, som på visse betingelser kan gøre mangelsansvar gældende i op til 10 år fra byggeriets aflevering.

7.2 Kontrol

En bygherres sikkerhed for, at en afløbsinstallation er i overensstemmelse med de stillede krav, kan baseres på:
  • Kontrol af projekt
  • Kontrol af materialer og materiel
  • Kontrol under arbejdets udførelse
  • Prøvning af den færdige installation eller dele deraf.
Omfanget af entreprenørens egenkontrol og prøvning skal fremgå af projektmaterialet.
Desuden har entreprenøren et ansvar i henhold til gældende lovgivning, herunder autorisationsloven (Erhvervs- og Vækstministeriet, 2014).

7.2.1 Bygningsmyndighedens kontrol af projekter

Før en afløbsinstallation udføres, skal der foreligge et afløbsprojekt. Myndigheden skal give tilladelse til udførelse af afløbsinstallationen. Denne tilladelse gives normalt i form af en byggetilladelse. En myndighedsgodkendelse af et projekt indebærer ikke en garanti for, at projektet i alle forhold opfylder kravene i DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009a). Ansvaret for dette ligger normalt hos bygherren, eventuelt hos den rådgiver, bygherren har antaget til at projektere installationen, se i øvrigt SBi-anvisning 255, Afløbsinstallationer – systemer og dimensionering, 1 Administrative forhold (Brandt & Faldager, 2015a).
Eventuelle ansøgninger om dispensationer fra bygningsreglementet skal indgå som en del af projektet, når det indsendes til godkendelse hos bygningsmyndigheden.

7.2.2 Fremtidssikring

I følge DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009a), skal et afløbsprojekt sikre, at der er udvidelsesmuligheder for afløbsinstallationen. Det er vigtigt, at bygherren formulerer, hvilke større udvidelser der anses for sandsynlige. Det kan for eksempel være opførelse af tilbygning og nybygninger, fx garager.

7.2.3 Kontrol under arbejdets udførelse

Tilsyn og kontrol under arbejdets udførelse skal sikre, at afløbsinstallationen udføres i overensstemmelse med projektet, og at den opfylder krav i DS 432 (Dansk Standard, 2009a). Den autoriserede virksomhed har ansvaret for, at afløbsinstallationen opfylder normens krav. Yderligere tilsyn og kontrol kan udføres af den/de autoriserede virksomheder og/eller et af bygherren antaget tilsyn.

7.3 Kontrollens omfang

DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009a), angiver ikke specifikke krav til kontroller, men henviser til de relevante lægningsbestemmelser. 
For installationer i bygninger findes ikke normer, der angiver omfang og metoder for kontrol. For installationer i jord angives omfanget af kontrollen i følgende lægningsbestemmelser:
  • DS 475, Norm for etablering af ledningsanlæg i jord (Dansk Standard, 2012a).
  • DS 430, Norm for lægning af fleksible ledninger af plast i jord (Dansk Standard, 2012b).
  • DS 437, Norm for lægning af stive ledninger af beton m.v. i jord (Dansk Standard, 2012c).

7.3.1 Kontrolområder

Kontrollens omfang afhænger af projektets størrelse, men den skal principielt omfatte:
  • Tilladelser og trafikregulerende foranstaltninger
  • Linjeføring og koter
  • Rør, brønddele og samlingsmaterialer
  • Oplukning og gravning
  • Lægning og tilfyldning
  • Tæthed
  • Efterkontrol.

7.3.2 Kontrolniveauer

Lægningsbestemmelserne opererer med tre kontrolniveauer: 
  • Normal kontrol
  • Skærpet kontrol
  • Lempet kontrol. 
Der skal altid foretages ledningsregistrering, dvs. indmåling, af de færdige installationer.
For afløbsinstallationer er kontrol af ledningernes fald vigtigt, især hvis ledningerne lægges med minimumsfald. Det faktiske fald på afløbsledningerne må ikke være mindre end minimumsfaldet for selvrensning. Hvis ledningerne er projekteret med et fald, som er større end minimumsfaldet, skal det faktiske fald ligge inden for grænserne angivet i afsnit 5.16, Praktisk projektering.

Normal kontrol

Normal kontrol bruges i alle situationer, hvor der ikke foreskrives skærpet kontrol eller tillades lempet kontrol. Ved normal kontrol foretages løbende kontrol, måling og anden dataregistrering af linjeføring og koter og repræsentativ kontrol af alle materialer – tilførte som stedlige – og af deres indbygning samt i begrænset omfang af øvrige arbejdsoperationer. Tæthedsprøvning udføres i begrænset omfang. Alle væsentlige udførelses- og kontroldata indføres i en kontroljournal.

Skærpet kontrol

Skærpet kontrol vælges, når en eller flere af følgende betingelser er til stede:
  • Usædvanlige lægningsforhold, herunder særligt vanskelige jordbundsforhold, høj grundvandsstand, stor lægningsdybde eller ekstraordinær ledningsbelastning
  • Ledningsanlæg, der senere vil være særligt vanskeligt tilgængelige, fx i tæt bebyggelse, herunder stærkt trafikerede færdselsårer eller under motorveje 
  • Linjeføring meget tæt på eller krydsende andre væsentlige ledningsanlæg
  • Ledningsanlæg af særlig stor betydning for afløbssystemet, fx trykledninger.
Ved skærpet kontrol foretages løbende kontrol, måling og anden dataregistrering af linjeføring og koter af alle materialer – tilførte som stedlige – og af deres indbygning samt af øvrige væsentlige arbejdsoperationer. Hele anlægget tæthedsprøves. Alle udførelses- og kontroldata indføres i en kontroljournal.

Lempet kontrol

Lempet kontrol tillades for eksempel, når følgende betingelser alle er til stede, og der ikke i øvrigt foreligger skærpende omstændigheder:
  • Almindelige lægningsforhold
  • Ledningsanlæg over grundvandsspejlet
  • Ledningsanlæg ved spredt bebyggelse og/eller under veje med ringe trafik 
  • Ledningsanlæg, der kun fører overfladevand eller drænvand.
Ved lempet kontrol foretages i begrænset omfang kontrol, måling og anden dataregistrering. Tæthedsprøvning kræves normalt ikke. Kontroljournal kræves ikke.

7.4 Tæthedsprøvning

7.4.1 Ledninger i bygning

Der findes ingen standardiseret prøvningsmetode til tæthedsprøvning af ledninger i bygning. Tætheden kan prøves med lugtstoffer, fx pebermynteolie, eller med røg samtidig med, at der skabes et indvendigt overtryk med luft i systemet. Hvor det er praktisk muligt, kan der i stedet anvendes en tæthedsprøvning med luft- eller vandtryk, og der kan anvendes en tillempning af de prøver for ledninger i jord, som er beskrevet i de efterfølgende afsnit. Prøvetrykket kan for eksempel være 50 kPa, der fastholdes i 15 minutter. Udsivning må ikke forekomme. Før prøvning skal det sikres, at ledningssystemet er fastholdt, og at samlinger er sikrede mod udtrækning.

7.4.2 Ledninger i jord

Krav til tæthed og kontrol af tæthed er angivet i DS 455, Norm for tæthed af afløbssystemer i jord (Dansk Standard, 2012d). Normen er udarbejdet med henblik på større afløbssystemer (hovedafløbsledninger). Normens tæthedskrav er dog principielt gældende for afløbsinstallationer, dvs. hvis der gennemføres en tæthedsprøvning, så skal afløbsinstallationen bestå de anførte prøvninger. Årsagen til denne lempelse i bestemmelserne er, at prøvningen kan være meget besværlig at gennemføre på grund af mange tilslutninger og behov for opdelinger af systemet, der kan medføre mange prøvninger. Tæthedsprøvning bør altid udføres ved:
  • Ledninger og brønde i spildevandssystemer og i fællessystemer, hvor der ofte forekommer opstemning
  • Ledninger og brønde nær vandindvindingsanlæg
  • Ledninger og brønde nær vandledninger, hvor der forekommer undertryk, fx hævertledninger
  • Trykafløbsledninger.

Udførelse af prøvning

Tæthedsprøvning kan enten foretages før eller efter ledningsgravens endelige tilfyldning og skal udføres under konstante temperaturforhold. Ledninger, som ikke er dækket af jord, må derfor beskyttes mod temperaturvariationer under prøvningen. Direkte solstråling på ledningen må ikke forekomme. Ledninger tætnes i hver ende af prøvningsstrækningen og ved alle afgreninger. Brønde tætnes ved brøndtop og i alle ind- og udløb så tæt som muligt ved brøndvæg, men dog således at samlingen mellem rør og brønd indgår i prøvningen. Alle de i systemet indgående dele skal være sikret, og alle tætninger skal være udført, så de ikke forskyder sig under prøvningen. Ledninger og brønde skal før prøvningen være helt tømt for vand. Derefter udføres selve prøvningen med vand eller luft efter de nærmere betingelser, som er angivet i DS 455.

7.5 TV-inspektion

TV-inspektion er den mest anvendte metode ved efterkontrol af nyetablerede hovedledninger, og den kan også anvendes ved kontrol af afløbsinstallationer. Et kamera føres ind i ledningssystemet, og mens kameraet bevæger sig frem gennem systemet, kan eventuelle skader, fx revner og forskydninger, registreres. Undersøgelsen dokumenteres med en optagelse af det registrerede, fx på en dvd-skive, se www.kontrolordninger.dk.
Ved inspektion af afløbsledninger under hus kan kameraet indføres enten via en nedgangs- eller inspektionsbrønd uden for huset, via et rensestykke på en faldstamme, eller via ledningen ved et afmonteret wc. Der findes endnu ingen kameraer, der kan passere rørformede vandlåse. Sideledninger fra gulvafløb og lignende kan derfor kun inspiceres ved hjælp af snoretræk. De fejl og skader, der observeres ved undersøgelsen, rapporteres, og der udarbejdes en skriftlig rapport. Rapporterne udføres i Danmark på en ensartet måde, idet alle firmaer anvender det skema og den rapporteringsmåde, som er angivet i Fotomanualen-TV-inspektion af afløbsledninger (Danva, 2015). Der arbejdes med 18 forskellige typer observationer. Hver observationstype er angivet ved to bogstaver, fx:
  • RB = revner/brud
  • FS = forskudte samlinger
  • IS = indhængende samlingsmateriale.
Hver observation deles ind i 3-4 klasser afhængig af, hvor alvorlig den er. Klasse 1 svarer til en lille observation, mens klasse 3 svarer til en alvorlig observation. Klasse 4 svarer til så alvorlig en observation, at den bør repareres med det samme. 
Et eksempel på en observation ved TV-inspektion er vist i figur 103.
Eksempel fra TV-inspektion, der viser en åben samling i et betonrør.
Figur 103. Eksempel fra TV-inspektion, der viser en åben samling i et betonrør.
I rapporterne er altså indbygget en form for tilstandsvurdering.
I nyanlæg bør der principielt ikke være fejl og mangler. Derfor er det vigtigt, at bygherren, inden projektet sættes i gang, har formuleret og oplyst de acceptkriterier, der vil blive anvendt, fx i forbindelse med TV-inspektion og vurdering af nyanlæg.
For de firmaer, der arbejder med TV-inspektion af hovedkloaksystemer, findes den frivillige kontrolordning ’Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning’ (DKTV), der sikrer kunderne en ensartet kvalitet på de leverede produkter (rapport og dvd). Der findes en lignende ordning for små kloakmestervirksomheder ’Kloakmestrenes TV-inspektion’ (KTVI).