2 Afløb fra særlige rum og arealer

Dette afsnit behandler afløb fra sjældent benyttede rum, fx kælderrum, kedelrum, kældernedgange og lyskasser, affaldsrum, skarnbokse, affaldspladser, garager, vaskepladser, fryse- og kølerum og svømmebassiner.

I sjældent benyttede kælderrum og i fyrrum er det ofte nødvendigt at sikre vandlåse, især i gulvafløb, mod udtørring. Det kan i fællessystemer gøres med dobbelt vandlukke, hvor kælderafløbet tilsluttes en nedløbsbrønd uden for kælderen med tilløb af regnvand.

Hvis afløbsinstallationen er udført som et separatsystem, skal afløb fra kældre i almindelighed føres til spildevandssystemet. Der kan dog i visse tilfælde dispenseres fra dette krav, hvis gulvafløbet kun tilføres ’rent’ vand, fx overløb fra sikkerhedsventiler på vandvarmere og overløb fra ekspansionsbeholdere i varmeanlæg. Hvis der ikke kan gives dispensation, kan vandlåsen sikres ved at:

I kedelrum, hvor lufttemperaturen er høj, er det nødvendigt at sikre vandlåse mod udtørring. Sikringen kan foretages som anført i afsnit 2.1, Kælderrum.

Større kedelrum, hvor der fyres med olie, bør forsynes med en olieudskiller, se SBi-anvisning 256, Afløbsinstallationer – anlæg og komponenter, 8 Udskillere (Brandt & Faldager, 2015b).

Alternativt skal det sikres, at eventuelt oliespild kan samles op, fx bag en vold, og ikke kan nå gulvafløb. 

Udvendige kældernedgange skal – også selv om de er helt eller delvist overdækkede – have afløb, der føres til afløbsinstallationen. De vandmængder, der skal skaffes afløb for, er normalt meget små, og risikoen for udtørring af vandlåse er derfor stor. I separatsystemer er dette ikke et problem, idet der ikke er krav om vandlås i separate regnvandsledninger. I fællessystemer bør kældernedgange og lyskasser derimod, hvor det er praktisk muligt, sikres med dobbelt vandlukke ved at vandet fra afløbet føres til en nedløbsbrønd anbragt uden for kældernedgangen eller lyskassen. Nedløbsbrønden skal have tilløb af regnvand – dog ikke, hvis vandet skal pumpes.

Funktionskrav i DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009a), vedrørende udtørring af vandlåse, tilsmudsning og frostfare kan bedst opfyldes med en 100 mm gulvafløbsskål med rist anbragt i en bøjning, der sættes i forbindelse med en nedløbsbrønd med rigelig anden regnvandstilgang uden for kældernedgangen eller lyskassen. Gulvafløbet er frostudsat, men en dybde til vandspejlet i gulvafløbet på 0,25 meter giver normalt ikke problemer, selv om frostfri dybde i kældernedgange normalt sættes til 0,4 meter.

Angående pumpning og højvandslukker i kældernedgange og lyskasser henvises til afsnit 5 og 6 i SBi-anvisning 256, Afløbsinstallationer – anlæg og komponenter (Brandt & Faldager, 2015b).

I øvrigt kan afløb fra kældernedgange og lyskasser føres til faskine efter de regler, der gælder for tagnedløb, se SBi-anvisning 256, Afløbsinstallationer – anlæg og komponenter, 4 Lokal afledning af regnvand (LAR) (Brandt & Faldager, 2015b). Vand fra overdækkede kældernedgange kan føres til dræn, fordi vandmængden er lille, se figur 23 i efterfølgende afsnit. 

For lyskasser gælder de samme forudsætninger og de samme vurderinger som for kældernedgange. Hertil kommer, at lyskasser ofte er små og svært tilgængelige, og at de ofte overses i forbindelse med eftersyn og rensning. Der forekommer ofte store mængder snavs i lyskasser.

Afløbet fra små lyskasser, dvs. med lysning mindre end ca. 0,6 × 1,3 meter, kan på grund af de yderst små regnvandsmængder tilsluttes omfangsdræn. Tilslutningen kan enten ske direkte til omfangsdræn eller til filtermaterialet omkring drænet som vist i figur 23.

Afløb fra lyskasser kan kun udelades, hvis lyskassen overdækkes tæt, fx med glasbyggesten.

Figur 23. Lodret snit i lille lyskasse (mindre end ca. 0,6 × 1,3 meter) med afløb til omfangsdræn. Se også figur 24.

Tætliggende små lyskasser kan sættes i forbindelse med hinanden ved et rør fra den ene lyskasseside til den anden, se figur 24. Vær omhyggelig med understøtning af rørene så de ikke knækker på grund af sætninger, da de ofte lægges på steder, hvor der har været foretaget opfyldning.

Figur 24. Vandret snit i to små lyskasser (mindre end ca. 0,6 × 1,3 meter) forbundet med rør og med afløb til omfangsdræn. Se også figur 23.

Bygningsreglementet kræver, at der ved enhver bebyggelse skal være tilstrækkelig plads til opbevaring, håndtering og sortering af affald i særlige beholdere og sække, se Bygningsreglement 2015, kapitel 8.7, stk. 2, (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016). Omfanget fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Der er ikke krav om, at det skal være muligt at rengøre affaldsrum og affaldsskakte. Normalt vil det dog være hensigtsmæssigt at indrette affaldsrum og affaldsskakte, så rengøring er mulig. Rengøring kan foretages via en hane anbragt uden for rummet suppleret med et afløb anbragt i rummet, eller ved installation af spulehane og afløb i selve rummet.

Da afløbsvandet fra et affaldsrum ofte indeholder faste stoffer, er det nødvendigt at føre afløbet til ejendommens afløbsinstallation gennem en mindst 300 mm nedløbsbrønd. 

Nedløbsbrønden kan anbringes i selve affaldsrummet og forsynes med rist.

Anbringes nedløbsbrønden uden for affaldsrummet, skal afløbet i selve rummet udføres som en 100 mm gulvafløbsskål. Af hensyn til frost- og tilstopningsfaren bør der ikke være vandlås på ledningen. I separatsystemer skal afløbet fra affaldsrum ledes til spildevandsledningerne.

Det er hensigtsmæssigt, at der anbringes spulehane og afløb enten i eller umiddelbart uden for en skarnboks. Afløbet kan udføres som angivet i afsnit 2.4 for affaldsrum. Ved boksrum for en enkelt pose, kan vand- og afløbsinstallation dog udelades.

Opbevaringssteder for affald, der indrettes i det fri, bør forsynes med afløb gennem en mindst 300 mm nedløbsbrønd med rist. Afløbet fra affaldspladser føres i separatsystemet normalt til spildevandsledningerne. Derfor stilles der som regel krav om, at arealerne ikke må være for store, eller at de overdækkes. Ved store ikke overdækkede affaldspladser, der giver anledning til stor afstrømning af regnvand, kan myndigheden, fx kommunalbestyrelsen, bestemme, at afløbet skal føres til regnvandsledningerne.

Afløb fra store garager til erhvervsmæssig brug skal altid føres til den øvrige installation gennem sandfang og olieudskiller, se SBi-anvisning 256, Afløbsinstallationer – anlæg og komponenter, 8 Udskillere (Brandt & Faldager, 2015b). Der må ikke være vandlukker på den del af afløbsinstallationen, der ligger før olieudskilleren. 

Omfang og antal af afløb i en garage afhænger af konstruktionens art, da der skal være fald mod afløbene. Et gulvafløb pr. ca. 200 m² gulvareal vil normalt være passende. Hvis der er sprinkleranlæg i garagen, skal afløbsinstallationen, herunder pumpeanlæg, dimensioneres for sprinkleranlæggets ydeevne, normalt 20-30 l/s. Regnvand fra eventuelle ramper skal opsamles og bortledes, fx ved en afskærende afløbsrende. Det kan overvejes at udføre garager uden afløb, hvis olien kan fjernes på anden måde.

I mindre garager er det ikke nødvendigt at afvande til olieudskiller. Normalt udføres garagegulvet med fald mod porten, til en nedløbsbrønd eller til en afløbsrende placeret ca. 1 meter uden for porten.

Afløb fra bilvaskepladser og bilvaskehaller skal ske til sandfang og olieudskiller som angivet i SBi-anvisning 256, Afløbsinstallationer – anlæg og komponenter, 8 Udskillere (Brandt & Faldager, 2015b).

I køle- og fryserum, hvor temperaturen er under 0 °C, skal afløbsinstallationen udføres, så vandlåse sikres mod frysning. Hvis afløbet anbringes i selve rummet, kan det føres til en vandlås anbragt uden for rummet, fx en nedløbsbrønd eller et gulvafløb. Selve afløbet kan udføres uden vandlås, eller som et afløbsrør forsynet med afspærringsmulighed. I store køle- og fryserum kan vandlåsen anbringes direkte i forbindelse med gulvafløbet, men det skal i så fald beskyttes mod frysning.

Vand fra havebassiner, svømmebassiner og lignende, der lejlighedsvis ønskes tømt for vand, må kun ledes til afløbsinstallationen, hvis myndigheden, fx kommunalbestyrelsen, tillader det. Udtømningen bør altid ske gennem en nedløbsbrønd. Tømningen kan ske ved pumpning, eventuelt gennem en permanent installation. Hvor højdeforholdene tillader det, kan tømning ske gennem et bundafløb, der er forbundet til en nedløbs- eller nedgangsbrønd. Afløbsrøret skal være forsynet med afspærringsmulighed.

Tømning af bassiner kan give overbelastning af afløbsinstallationen og eventuelt også af hovedafløbsledningerne. Tømmeledningerne bør derfor ikke udføres i for stor dimension. Kommunalbestyrelsen vil ofte angive en maksimal afløbsstrøm, der ikke må overskrides ved tømning af bassinet.

Selve bassin-installationerne er ikke omfattet af DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009a). Normen er gældende fra og med det sted, hvor tømmeledningen tilsluttes afløbsinstallationen.

Sikringsrum er ufærdige beskyttelsesrum, der er indrettet i bygninger. Sikringsrum er beregnet til beboere, ansatte samt andre personer, der opholder sig i bygningen.

De detaljerede krav til indretning af sikringsrum og offentlige beskyttelsesrum fremgår af Reglement for indretning af sikringsrum og murgennembrydninger (Beredskabsstyrelsen, 2003) og Reglement for projektering og opførelse af offentlige beskyttelsesrum (Beredskabsstyrelsen, 1993).

En kondenserende kedel er et fyringsanlæg, som er karakteriseret ved lav rørtemperatur og et surt kondensat, der dannes ved fortætning af røgens vandindhold både i kedel og i skorsten. Afledningen af dette kondensat vil normalt ske til ejendommens eksisterende afløbssystem.

Ved små kondenserende kedlers udledning af kondensat til et offentligt ledningssystem vil tilledningen af kondensatet næppe have betydning, hverken kvantitativt eller kvalitativt. Tilførslen af kondensat vil være ubetydelig i forhold til en ejendoms samlede spildevandsmængde, og i hovedledningerne vil der ske en opblanding med det øvrige spildevand, således at risikoen for nedbrydning af ledningssystemet herved elimineres.

Derimod vil udledning af kondensat i en ejendoms interne afløbssystem i almindelighed ikke være acceptabelt, og kondensatet skal neutraliseres forinden udledningen. 

Der findes tre løsningsmodeller til neutralisation af det sure kondensat:

Denne løsning er en af de enkleste måder at løse problemet på. Kondensvandet fra kedlen blandes med husholdningsspildevand, der som regel er basisk, før kondensatet ledes videre ud i kloakken. Gulvafløb eller afløb ved et husholdningsapparat, fx vaskemaskine, kan fungere som blandingssted.

Figur 25. Principskitse for udledning af kondensat i et blandingspunkt/gulvafløb.

Hvis gaskedlen ligger under kloaksystemets vandspejl, eller hvis afløbsledningen ikke befinder sig i umiddelbar nærhed af gaskedlen, kan der installeres en kondensatpumpe. Kondensatpumpen er som regel designet med en lille opsamlingsbeholder. Kondensatet vil pumpes ud af beholderen, når den er fyldt. Kondensatet pumpes til blandingsstedet, så det neutraliseres af andet spildevand fra husholdningen, før kondensvandet ledes videre ud i kloakken.

Figur 26. Principskitse for udledning af kondensat ved hjælp af en kondensatpumpe.

Hvis afløbssystemet er udført af et materiale, som ikke kan tåle sure væsker, og/eller hvis det af en eller anden årsag ikke er muligt at føre kondensvandet til et blandingssted, kan der installeres en neutraliseringsanordning. Kondensvandet ledes ind i neutraliseringsanordningen, som er fyldt med neutraliseringsgranulat. Ved kontakt med kondensvandet ’opløses’ granulatet, og kondensatet neutraliseres.

Afløb fra udekøkkener – her forstået som udekøkkener med madlavningsmuligheder (kogeplader/gasblus) og vand installeret – sidestilles med køkkenvaske. For små udekøkkener uden fast vandinstallation er der ikke fastsat nogen regler.

Efter DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009a), skal lugtgener fra køkkenvaske undgås, og køkken- og bryggersvaske må derfor ikke tilsluttes gulvafløb, nedløbsbrønde og lignende.

Afløb fra udekøkkener må derfor heller ikke føres til nærmeste nedløbsbrønd. Det er nødvendigt at lave en permanent installation, som gerne skal kunne afproppes i vinterperioden af hensyn til risikoen for rotteproblemer. Ledningen i jord skal være mindst Ø 75 mm. Vandlåsen kan sidde i køkkenvasken, så der bare skal anbringes en bøjning i jorden.

Der kan også vælges en løsning, hvor vandlåsen sidder i jorden 0,75 meter under terræn af hensyn til frostfaren (løsningen kendes fra udendørs wc’er, se afsnit 1.2, Wc).