Gå til indhold

5 Projektering

5.1 Forundersøgelser

For at skabe klarhed over de ydre betingelser, der er afgørende for afløbssystemets udformning, er en forundersøgelse nødvendig. Den bør omfatte:
  • Oplysninger fra bygherren
  • Oplysninger fra myndigheden, fx kommunalbestyrelsen
  • Oplysninger fra forsyningsselskabet
  • Undersøgelser på arbejdsstedet.

5.1.1 Oplysninger fra bygherren

Disse oplysninger omfatter bygherrens ønsker til den fremtidige installation samt helt elementære oplysninger som matrikelnummer, matrikelkort/servitutter samt eventuelt ejers navn og bopæl.

5.1.2 Oplysninger fra myndigheder og forsyningsselskab

Myndighederne giver først og fremmest oplysning om betingelser og muligheder for tilslutning til hovedafløbsledninger. Disse oplysninger er vigtige, da de er forudsætningen for at kunne projektere og udføre en afløbsinstallation, der er i overensstemmelse med DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009a), og lokale bestemmelser. Før henvendelse til myndighederne bør omfanget og arten af afløbsinstallationen i hovedtræk gøres klart, ligesom grundens størrelse og højdeforhold bør være klarlagt.
For at undgå misforståelser i kontakten til myndighederne kan det anbefales, at henvendelsen sker skriftligt eller ved personligt fremmøde hos myndigheden.
De oplysninger, der skal indhentes hos myndigheden, er typisk:
  • Placering af hovedafløbsledning(er) i forhold til grunden
  • Afløbssystemets princip, dvs. om der er tale om et fællessystem eller et separatsystem
  • Dimensionsgivende regnintensitet
  • Fald, koter og faldretning af hovedafløbsledning(er) 
  • Eventuelle opstemningskoter, som i dag som regel er terræn
  • Eventuelle grænser for afløbsstrømmens størrelse
  • Tilslutningsmuligheder på selve grunden, fx eksisterende, eventuelt ubenyttede stikledninger
  • Særlige krav til placering af stikledning, fx ved hjørnegrunde
  • Særlige krav til ledningsmaterialer, fx syrebestandige rør i industrikvarterer 
  • Eksisterende afløbsinstallation på grunden
  • Særlige krav til afspærring og arbejdsudførelse
  • Jordbunds- og grundvandsforhold i området
  • Andre særlige forhold, der har indflydelse på arbejdets planlægning og udførelse.
De fleste af disse oplysninger kan normalt gives af den lokale myndighed og forsyningsselskabet, men det sker, at den projekterende er henvist til selv at skaffe nogle af oplysningerne, fx ved opgravninger og nivellement på stedet.

5.1.3 Undersøgelser på arbejdsstedet

En undersøgelse på stedet er også en nødvendig betingelse for projektering af en afløbsinstallation. Ved undersøgelsen konstateres de ydre betingelser for afløbsinstallationen. Undersøgelsen kan suppleres med oplysninger, fx fra myndighederne, om jordbundsforhold, grundvandsstand og geotekniske undersøgelser eller erfaringer fra tidligere byggerier på grunden eller i området.
Foruden undersøgelsen af afløbsmulighederne har det stor betydning at få kendskab til det område, hvor ledningsanlægget skal udføres. De forhold, der spiller ind ved planlægningen af en afløbsinstallation, er mangfoldige og omfatter for eksempel:
  • Ledningsejerregistret (LER) (www.ler.dk), som altid skal kontaktes for oplysning om hvilke ledningsejere, der har ledninger på/ved grunden.
  • Grundens højdeforhold: Et nivellement er oftest nødvendigt for, at afløbsmulighederne kan fastlægges, og det er hensigtsmæssigt ved samme lejlighed at få indmålt dæksler og brøndbunde og målt koter på disse.
  • Jordbundens beskaffenhed: En ikke-bæredygtig jord kan ofte bevirke store udgifter til fundering af ledninger, og aggressive jordarter kan betinge særlige materialekrav.
  • Grundvandsstand: Høj grundvandsstand kan betyde særlige foranstaltninger ved udførelsen af jordledninger. Afhængig af jordarternes permeabilitet har grundvandsstanden også afgørende betydning for omfanget og arten af drænforanstaltninger, se SBi-anvisning 256, Afløbsinstallationer – anlæg og komponenter, 2 Drænsystemer (Brandt & Faldager, 2015b).
  • Hindringer i terræn: Af hindringer i terrænet kan nævnes bevaringsværdige træer eller bevoksninger i øvrigt, søer eller blot vandhuller, store sten, ledningsmaster og antennemaster, områder med svære eller kostbare belægninger, gamle fundamenter, olietanke eller eksisterende ledningsanlæg for vand, gas, afløb, el, telefon, fjernvarme m.m.
  • Eksisterende bebyggelse: Det er i praksis så besværligt at føre ledninger under eksisterende bygninger, at det bør undgås helt. Også hensynet til fundamenter har stor betydning, idet krav i DS 432 (Dansk Standard, 2009a) om ledningers placering i forhold til fundamenter skal overholdes, og nedføring (underbygning) af eksisterende fundamenter er en meget dyr foranstaltning. Også på anden måde kan eksisterende bebyggelse have indflydelse på ledningsføringen. Der bør være god plads på begge sider af en ledning, idet oplæg af opgravet jord, materialer og færdselsbehov på langs ad en udgravning stiller store krav til fri plads.

5.2 Tilrettelæggelse

Ved tilrettelæggelse af en afløbsinstallation skal det klarlægges, hvad der skal skaffes afløb for, og hvordan afløbsinstallationen i hovedtrækkene skal udføres. Tilrettelæggelsen skal sikre, at der ikke ved detailprojekteringen opstår overraskelser, der kan medføre omlægninger og omprojektering. Det bør også klarlægges, om det bliver nødvendigt at søge dispensationer fra bygningsreglementet, se SBi-anvisning 255, Afløbsinstallationer – systemer og dimensionering, 1 Administrative forhold (Brandt & Faldager, 2015a).

Eksisterende afløb

Ved nyanlæg kan det være praktisk at inkludere eksisterende afløbsinstallationer i projektet. Hvis den eksisterende afløbsinstallation ikke er udført efter nugældende regler, kan bygningsmyndigheden ved udførelsen af et nyanlæg kræve den eksisterende afløbsinstallation omlagt.

Planlagte afløb

De fleste afløbsinstallationer indeholder tre hovedformer for afløb:
  • Spildevand 
  • Regnvand 
  • Drænvand. 
Omfanget af hver type bør være klarlagt. For hver af typerne kan der være særlige krav, der skal tages stilling til, og særlige afløb, der skal indbygges.

Fremtidige afløb

Ved planlægning er det vigtigt at overveje eventuelle fremtidige udvidelser af installationen. Ledningsdimensioner og ledningsdybder bør vælges, så forudseelige fremtidige installationer kan tilsluttes uden store omlægninger. Under alle omstændigheder bør stikledninger dimensioneres rigeligt og sådan, at den maksimale udnyttelse af grunden gøres mulig.

5.3 Projektering

Ved projekteringen fastlægges alle forhold vedrørende afløbsinstallationer med en sådan detaljeringsgrad, at installationen er entydigt fastlagt og kan udføres efter projektmaterialet. Projektet skal klarlægge de særlige forhold vedrørende det aktuelle byggeri samt alle forhold, der vedrører bygningsreglementet, miljølovgivningen, normer m.m. 
Projekteringen skal blandt andet fastlægge installationen i forhold til bygninger og deres omgivelser, dimensioner og fald på ledninger og skal specificere alle komponenter og samlingsmetoder.

5.3.1 Tilrettelæggelse af højdeforhold

Farligste punkt

Det farligste punkt i en afløbsinstallation er det, der er vanskeligst at afvande, enten fordi det ligger dybt, eller fordi det ligger langt væk. Afløbsinstallationer bør så vidt muligt udføres uden pumpning. Det er derfor afgørende, at den disponible højdeforskel mellem tilslutningskoten og det farligste punkt er tilstrækkelig til, at ledningerne kan lægges med minimumsfald.

Højdetab

Under tilrettelægningen af højdeforholdene skal der også være opmærksomhed på højdetab ved tilslutninger, ved dimensionsskift, i komponenter og ved afløbssteder, se figur 55 og figur 56.
Højdetab ved a. tilslutning af cirkulært rør og b. ved tilslutning til spidsbundet rør.
Figur 55. Højdetab, h, ved tilslutning til hovedkloak. 
  1. Ved tilslutning til cirkulært rør.
  2. V ed tilslutning til spidsbundet rør.
Højdetab ved anvendelse af reduktionsstykke.
Figur 56. Højdetab ved anvendelse af reduktionsstykke. Reduktionsstykker skal i spildevands- og fællesledninger normalt anbringes, så højdetabet ligger i bundløbet.

Andre dybdekrav

Andre forhold kan have betydning for højdeforholdene i en afløbsinstallation. For eksempel betyder kravet om frostfri dybde, at koten til bundløb i ledninger og vandspejl i brønde skal være 0,75 meter under terræn, se afsnit 5.11, Frostsikring. Trafikbelastning kan medføre, at ledninger skal lægges dybere for ikke at blive knust. Også andre ledninger, specielt krydsende ledninger, kan medføre ændring af koter.

Opstemning

Opstemningskoten opgives af bygningsmyndigheden, fx kommunen, og ved projekteringen skal det sikres, at den lavest liggende installationsgenstand er placeret over højeste opstemningskote inklusive et sikkerhedstillæg på 0,30 meter. Opstemningskoten vil i langt de fleste hovedkloakker være terræn, hvilket medfører, at der enten skal anvendes pumper, se SBi-anvisning 256, Afløbsinstallationer – anlæg og komponenter, 5 Pumpeanlæg (Brandt & Faldager, 2015b), eller højvandslukker, se SBi-anvisning 256, Afløbsinstallationer – anlæg og komponenter, 6 Højvandslukker (Brandt & Faldager, 2015b), ved afløb fra kældre.

5.3.2 Disponering af fald

Hvis det disponible fald er rigeligt, skal det fordeles fornuftigt fra farligste punkt til tilslutningspunktet. Det enkleste er at lægge ledningen med samme fald mellem de to punkter. Denne løsning er ofte den dyreste, fordi gravearbejdet bliver stort, se figur 57.
Ledning med samme fald mellem gulvafløb og gadekloak medfører en dybere brønd og ekstra gravearbejde.
Figur 57. Ledning med samme fald mellem gulvafløb og gadekloak medfører en dybere brønd og ekstra gravearbejde (svarende til det grønt markerede område) end en ledning lagt med mindre fald på noget af strækningen.
I praksis er det uhensigtsmæssigt med mange fald- og retningsændringer på en ledning. Derfor vælges det som regel at lægge ledninger med samme fald forbi flere afgreninger og kun skifte fald i brønde.

5.3.3 Den plane ledningsføring

Ledningsføringen skal tilrettelægges, så ledningslængden er så kort som mulig, og ledningsføringen så enkel som mulig:
  • De mest betydende ledninger bør føres ad den kortest mulige vej til hovedafløbsledningerne
  • Linjeføringen bør være sådan, at samleledningerne føres tæt forbi de vigtigste installationsgrupper
  • Rensemulighederne for samleledningerne bør være gode og renseadgangene let tilgængelige
  • Ledningssystemet bør så vidt muligt være udluftet.
Af hensyn til tilgængeligheden bør ledningerne føres uden for bygning så direkte som muligt. Dette bør dog ikke være et absolut krav, hvis det gør afløbssystemet urimeligt dyrt, se figur 58.
Eksempler på ledningsføring i forbindelse med rækkehusbebyggelse.
Figur 58. Eksempler på ledningsføring i forbindelse med rækkehusbebyggelse.
  1. Samleledning er ført under bygningen, så rensemulighederne i hvert hus er dårlige.
  2. Afløbene fra hvert hus er ført til samleledning uden for husene, hvilket forbedrer rensemulighederne for hvert hus.
  3. Afløb er udført med to samleledninger, som sikrer bedst mulige rensebetingelser for begge de viste afløb i husene. 

5.4 Stikledninger

Bygningsmyndigheden har som regel en række krav til udførelse af en ejendoms stikledning. Disse bør søges oplyst på forhånd, da de har afgørende indflydelse på udformningen af den øvrige afløbsinstallation.

Placering af stikledninger

Hovedafløbsledningernes kapacitet kan være bestemmende for, hvor der skal tilsluttes. Hvis en hjørneejendom har flere tilslutningsmuligheder, afgør bygningsmyndigheden, hvilke der må benyttes. Normalt er der frit valg af tilslutningssted(er), og i så fald kan der vælges den løsning, der giver den mest hensigtsmæssige afløbsinstallation.

Antal stikledninger

Bygningsmyndigheden tillader som regel kun, at der udføres én stikledning – eller i separatsystemer en for spildevand og en for regnvand – pr. ejendom. Ved store ejendomme, og hvor der er tale om lange facader, vil der dog i praksis ofte kunne fås tilladelse til flere stikledninger, fx en pr. 50 meter facadelængde mod vej.

Stikledningens dimensionering

Stikledningens dimensionering kan ske som angivet i afsnit 6, 7 og 8 i SBi-anvisning 255, Afløbsinstallationer – systemer og dimensionering (Brandt & Faldager, 2015a). Af hensyn til mulige udvidelser af installationen bør stikledningens dimension fastlægges, så ejendommens maksimale udnyttelse i henhold til byplanen er mulig uden omlægning. Faldet på stikledningen skal dog svare til den aktuelle udnyttelse.

Materialer m.m. til stikledninger

Til stikledninger kan anvendes materialer og samlinger, som anført i SBi-anvisning 255, Afløbsinstallationer – systemer og dimensionering, 4 Materialer (Brandt & Faldager, 2015a). Der skal dog gøres opmærksom på, at lægningsdybden for stikledninger ofte er større end for resten af afløbsinstallationen, og at trafikbelastningen kan være stor. Det kan derfor blive nødvendigt at bruge andet materiel til denne del af installationen.

Stikledningers linjeføring

Stikledninger skal være lette at rense og lette at lokalisere nøjagtigt af hensyn til reparation. Stikledningers linjeføring bør derfor vælges efter følgende retningslinjer:
  • Stikledninger bør lægges vinkelret på skel mod vej og uden ændringer i hverken retning eller fald mellem tilslutning til hovedafløbsledning og renseadgang (nedgangsbrønd, rensestykke eller rensebrønd)
  • Stikledninger bør lægges vinkelret på kørebanen i offentligt areal
  • Mellem hovedafløbsledning og renseadgang bør der ikke være tilslutning af spildevandsledninger eller fællesledninger
  • Afstand fra hovedafløbsledning til renseadgang bør være som angivet i figur 59.
Rensemuligheder for stikledninger. 
Figur 59. Rensemuligheder for stikledninger. 
  1. Hvor tilslutning til hovedafløbsledning ikke sker i nedgangsbrønd, bør afstanden til første renseadgang (rensebrønd) højst være 20 meter.
  2. Hvor tilslutning sker i nedgangsbrønd, må afstand til første renseadgang højst være 40 meter.
  3. og d. Når bygning opføres i skel, skal der være renseadgang umiddelbart ved stikledningens indføring i bygning.
Hvis det er muligt at tilslutte stikledningen til en brønd, bør der normalt accepteres en mindre afvigelse på 10-15° fra den vinkelrette tilslutning, se figur 60.
Større vinkelafvigelser end 10-15° kan eventuelt accepteres, hvis tilslutningen sker medstrøms. Hvis tilslutningen sker modstrøms, vil der normalt kun kunne accepteres ganske små vinkelafvigelser. Det er altid den lokale bygningsmyndighed, der afgør, hvor store afvigelser, der kan accepteres.
Mindre afvigelser fra vinkelret tilslutning kan accepteres, hvis stikledningen kan tilsluttes i en brønd.
Figur 60. Mindre afvigelser fra vinkelret tilslutning kan accepteres, hvis stikledningen kan tilsluttes i en brønd. Den viste tilslutning sker medstrøms.

5.5 Kontrol af afløbsvand

Fra nogle erhvervsvirksomheder kan spildevandet indeholde stoffer, der kan skade hovedafløbsledninger, renseanlæg eller recipient. De skadelige stoffer skal tilbageholdes i udskillere m.m. Myndigheden kan kræve, at der indrettes mulighed for udtagning af prøver fra afløbsvandet, fx fra en specielt indrettet prøvetagningsbrønd. Indretningen af en prøvetagningsbrønd skal aftales med den ansvarlige myndighed, fx kommunen, idet udformningen afhænger af typen af forurening samt måden, prøverne skal udtages på.

5.6 Ventilation af hovedkloak

Afløbsinstallationer skal være udluftet til det fri i nødvendigt omfang. Udluftningen skal sikre, at vandlåse ikke brydes på grund af tryksvingninger i afløbsinstallationer.
Hvis der i afløbsinstallationen eller i særlige komponenter dannes farlige eller ildelugtende luftarter, skal de fjernes ved ventilation af systemet. Ventilation sker ved udluftning til det fri.
Også hovedafløbsledningerne bør ventileres, og den ansvarlige myndighed kan forlange, at hovedafløbsledningen ventileres gennem en ejendoms afløbsinstallation. Ventilationen af hovedafløbsledningerne anses for tilstrækkelig, hvis der er etableret udluftning til det fri for enden af alle hovedafløbsledninger, og yderligere en gang for hver 100-200 meter hovedafløbsledning. Det vil være angivet i byggetilladelsen, når myndigheden forlanger udluftning til det fri.

5.7 Rensning

5.7.1 Bygningsreglementets krav

Bygningsreglement 2015 (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016) kræver, at afløbsinstallationer skal udformes, så de kan renses i fornødent omfang. Renseadgange og komponenter, der kræver vedligeholdelse, skal være let tilgængelige.
Rensning skal kunne ske uden væsentlige gener og uden risiko for skader og sundhedsfare. Renseadgangene skal være lette at lokalisere, let tilgængelige og lette at betjene.
Der stilles ikke specificerede krav om antal eller placering af rense-adgange, og ved tilrettelæggelsen kan der derfor tages hensyn til, hvilke rensemetoder, der planlægges anvendt. Rensemetoder er nærmere omtalt i afsnit 8, Drift og vedligehold. Uanset rensemulighederne bør installationen udføres, så risikoen for aflejringer er ringe. Dette er behandlet dels i afsnit 7 og 8 om brønde og udskillere i SBi-anvisning 256, Afløbsinstallationer – anlæg og komponenter (Brandt & Faldager, 2015b) og dels i efterfølgende afsnit 5.8, Retningsændringer, og afsnit 5.9, Tilslutninger.

5.7.2 Renseadganges udformning

Renseadgange kan udformes på forskellig måde, hvoraf nogle af de mest almindelige er følgende:

Nedgangsbrønde

Nedgangsbrønde er den traditionelle renseadgang for ledninger i jord. En nedgangsbrønd er defineret som en brønd med en indvendig diameter på 1,25 meter og en adgangsåbning på mindst 0,6 meter, jf. bekendtgørelse om kloakarbejde (Arbejdstilsynet, 1983). I forbindelse med småhuse, fx en- og tofamiliehuse, kædehuse m.m., kan brønde med en diameter på 1,00 meter dog bruges som nedgangsbrønde, se SBi-anvisning 256, Afløbsinstallationer – anlæg og komponenter, 7 Brønde (Brandt & Faldager, 2015b).

Rense- og inspektionsbrønde 

Rense- og inspektionsbrønde kan anvendes som renseadgange. Diameteren er normalt 300-400 mm, og dybden bør ikke overstige 4 meter af hensyn til styrken og tilgængeligheden til bundløbet. Rense- og inspektionsbrønde er nærmere omtalt i SBi-anvisning 256, Afløbsinstallationer – anlæg og komponenter, 7 Brønde (Brandt & Faldager, 2015b).

Rensestykker

Rensestykker er formstykker med aftageligt dæksel. Rensestykker indgår i alle afløbssystemer. Dækslet kan være fastholdt af skruer, bolte med gevind eller på anden måde. I figur 61 er der vist eksempler på rensestykker.
Eksempler på rensestykker.
Figur 61. Eksempler på rensestykker.
a. + b. Rensestykker af plast.
c. + d. Rensestykker af støbejern og rustfrit stål. 

Rensegrenrør

Rensegrenrør kan opbygges af almindelige grenrør, hvor en ikke-benyttet gren forsynes med aftageligt låg (endeprop til muffe) eller dæksel. På figur 62 er der vist eksempler på rensegrenrør anbragt i jord. Lignende konstruktioner kan anvendes i bygning.
Eksempler på opbygning af rensegrenrør i jord.
Figur 62. Eksempler på opbygning af rensegrenrør i jord. Løsning a og b kan med tæt dæksel anvendes i det fri, hvor der ikke forekommer trafikbelastning. Løsning c og d kan også anvendes indendørs.

Gulvafløb

Gulvafløb med rørformet P-vandlås kan anvendes som renseadgang. Dimensionen bør være større end 70 mm – i gulv mod jord dog mindst 100 mm. Gulvafløb med renseprop og gulvafløb med udtagelig vandlås kan altid anvendes som renseadgang.

Sanitetsgenstande

Ledninger kan i visse tilfælde renses gennem de tilsluttede sanitetsgenstande. Renseadgangen bør dog betragtes som en nødløsning, da sanitetsgenstande, fx wc'er, kan blive ødelagt. Det er acceptabelt, at renseadgang etableres ved at demontere sanitetsgenstanden, når tilslutningen til ledningen er foretaget med en adskillelig samling.

Samlinger, der kan skilles ad

Samlinger, der kan skilles ad, fx gevindsamlinger, koblinger og stikmuffer kan accepteres som renseadgange, hvis der er tilstrækkelige bevægelsesmuligheder i ledningerne til, at renseværktøjet kan føres ind.

Andre renseadgange

Tagbrønde på flade tage og udluftninger over tag kan undtagelsesvis accepteres som renseadgange. Dimensionerne skal være passende store. Det kan ikke påregnes, at der kan renses strækninger på mere end 5-10 meter fra disse renseadgange.

5.7.3 Renseadganges tilgængelighed m.m.

Renseadgange skal være lette at lokalisere. De bør være tydeligt angivet og eventuelt målsat på tegningen. Renseadgange skal være lette at finde på stedet, dvs. anbragt synligt. Der er ikke krav om, at dæksler skal være synlige i terræn, men hvis de dækkes til, er det vigtigt, at placeringen er målsat i forhold til bygninger eller andre faste terrængenstande.
Der skal være let adgang til renseadgange. De bør ikke placeres i aflåste rum, lagerrum og lignende steder. Der skal være passende frihøjder og friarealer, så transport af renseværktøjer og selve rensearbejdet kan foregå på rimelig måde. Placering af renseadgange i kryberum og krybekældre kan normalt ikke accepteres.
Ved placering af renseadgange skal der tages hensyn til, at rensearbejde kan medføre tilsmudsning af omgivelserne. Renseadgange må ikke placeres i beboelsesrum eller i restaurationskøkkener, lagerrum for madvarer og lignende, hvor forurening kan medføre sundhedsfare. Ledninger, der er fælles for flere boliger og lejemål i øvrigt, bør kunne renses fra renseadgange, der er placeret inden for de enkelte boliger/lejemål.

5.7.4 Placering og afstand mellem renseadgange

Renseadgange skal placeres hensigtsmæssigt ud fra udformningen af de afløbsledninger, de skal betjene. De bedste renseforhold opnås, når de ledninger, der er mest udsatte for tilstopning, fx ledninger fra wc og køkkenvask, føres direkte til rensebrønd. Se figur 63.
Ledninger, der er mest udsat for tilstopning, bør føres direkte til rensebrønd. 
Figur 63. Ledninger, der er mest udsat for tilstopning, bør føres direkte til rensebrønd. 
  1. God løsning med afløbsledning fra wc ført direkte til brønd.
  2. Dårlig løsning, hvor afløbsledning fra wc er tilsluttet brønden via ledningen mellem gulvafløb og brønd.
Antallet af retningsændringer på ledninger mellem to renseadgange bør begrænses. Det vil normalt være acceptabelt, at der findes to 45°-bøjninger og en fodbøjning mellem to renseadgange. Vedrørende retningsændringer, se efterfølgende afsnit 5.8, Retningsændringer.
Ved tilslutning af sideledninger til en samleledning bør længden af sideledningen ikke overstige 10-15 meter. Det bør tilstræbes, at antallet og størrelsen af retningsændringer er så lille som muligt, fx højst 45° for ledninger med flere installationsgenstande, og højst 90° for ledninger med en installationsgenstand, se figur 64. Sideledninger er vanskelige at rense, og retningsændringer øger risikoen for tilstopning.
Afstanden mellem to renseadgange kan afpasses efter den forudsatte rensemetode. Ved normale afløbsinstallationer, hvor det kan blive nødvendigt at rense med split, bør renseadgange i spildevands- og fællesledninger placeres på følgende steder:
  • På ledning i gulv eller under gulv i terrændæk med en afstand på højst 20 meter 
  • Ved overgang mellem stående og liggende samleledning i bygning 
  • Efter sammenlagt retningsændring på over 90° uanset afstanden til næste renseadgang
  • I jord uden for bygningen, så afstanden mellem renseadgangene højst er 40 meter. Længere afstand kan accepteres, hvis det kan påvises, at normalt anvendte renseværktøjer kan anvendes. Afstanden mellem den sidste renseadgang i bygning og den første i jord bør dog højst være 20 meter
  • I bygning ved overgang fra ledning i bygning til ledning i jord.
Begrænsning på længde og antal retningsændringer for sideledning
Figur 64. Begrænsning på længde og antal retningsændringer for sideledning. Længden af sideledninger, a, bør ikke overstige 10-15 meter, og retningsændringer bør højst være 90° for ledninger med én installationsgenstand tilsluttet og højst 45° for ledninger med flere installationsgenstande tilsluttet.
Rensning af regnvandsledninger anses ikke for så påkrævet. Dog skal der anbringes renseadgange på regnvandsinstallationer, så stikledningen kan renses.

5.8 Retningsændringer

Retningsændringer skal udføres med så lille strømningsmodstand som muligt og skal foretages med fabriksfremstillede formstykker.

5.8.1 Overgang fra stående til liggende ledning

Ved overgang fra stående til liggende ledninger, bør der ikke være tilslutninger nærmere end 1 meter fra overgangen, hvis der er tilsluttet wc mere end 10 meter fra overgangen.
Overgang kan foretages med en 87-88° kort bøjning, hvis:
  • Der ikke udføres tilslutninger på den stående ledning lavere end 2 meter over bøjningen og på den liggende ledning tættere end 1 meter fra bøjningen.
  • Faldhøjden fra den øverste tilsluttede vandlås til bøjningen ikke overstiger 10 meter. 
  • Der højst er tilsluttet tre wc'er til den stående ledning.
I andre tilfælde bør overgang udføres med to 45°-bøjninger – eventuelt med en 87-90°-bøjning med stor bøjningsradius eller med en lang fodbøjning. I bygninger med mere end otte etager over bøjningen bør der indskydes et lige rørstykke på mindst 0,3 meter mellem bøjningerne.
Betingelser for at anvende en 87-88° kort bøjning ved overgang fra stående til liggende ledning.
Figur 65. Betingelser for at anvende en 87-88° kort bøjning ved overgang fra stående til liggende ledning.

5.8.2 Overgang fra liggende til stående ledning

Overgange udføres med to 45°-bøjninger, eventuelt med en 87-90°-bøj-ning med stor bøjningsradius. 
Som vist i figur 66 kan overgang foretages med en 87-88° kort bøjning, hvis: 
  • Der ikke udføres tilslutninger på den liggende ledning tættere end 1 meter fra bøjningen og på den stående ledning tættere end 1 meter fra bøjningen. 
  • Hvis der højst er tilsluttet ét wc.
Betingelser for at anvende en 87-88° kort bøjning som overgang mellem liggende og stående ledning.
Figur 66. Betingelser for at anvende en 87-88° kort bøjning som overgang mellem liggende og stående ledning.

5.8.3 Retningsændringer på liggende ledninger

På ledninger, der kun er tilsluttet én installationsgenstand, kan der anvendes formstykker med en retningsændring, der højst er 88°, se figur 67.
Skarpe retningsændringer øger risikoen for tilstopning, derfor bør de ikke anvendes ved ledninger, der er meget udsatte for tilstopning, fx ledninger fra wc og køkkenvask. Jo større radius bøjningen har, jo mindre er risikoen for tilstopning. Der bør derfor kun anvendes 88° bøjninger med stor radius ved retningsændringer på koblingsledninger.
etningsændringer på 88° kan anvendes på ledninger, der kun er tilsluttet én installationsgenstand.
Figur 67. Retningsændringer på 88° kan anvendes på ledninger, der kun er tilsluttet én installationsgenstand.
  1. God løsning med blød bøjning (med mindre strømningsmodstand).
  2. Dårlig løsning med skarp bøjning. 
På ledninger, hvor der er tilsluttet mere end en installationsgenstand, bør der anvendes bøjninger, som højst er 45°. Er retningsændringen 90°, bør der indskydes et lige rørstykke på mindst 0,3 meter mellem bøjningerne, se figur 68.
Figuren viser, at på dninger, hvor der er tilsluttet mere end en installationsgenstand, bør der ved retningsændringer på 90° anvendes to 45° bøjninger med et lige stykke på 0,3 meter mellem bøjningerne.
Figur 68. På ledninger, hvor der er tilsluttet mere end en installationsgenstand, bør der ved retningsændringer på 90° anvendes to 45° bøjninger med et lige stykke på 0,3 meter mellem bøjningerne.
Retningsændringer på mere end 90° bør foretages i nedgangsbrønde. Særlige formstykker kan eventuelt anvendes på de betingelser, der er angivet af leverandøren eller i en eventuel godkendelse.

5.9 Tilslutninger

Tilslutning af ledninger skal udføres, så:
  • Der ikke forekommer aflejringer, som kan medføre tilstopninger
  • Der ikke sker overstrømning, som kan medføre ulemper og skader på installationsgenstande
  • Udluftning/trykudligning ikke forringes utilladeligt
  • Rensemulighederne er tilfredsstillende.
Ved tilslutninger bør der anvendes fabriksfremstillede formstykker, medmindre tilslutninger foregår i nedgangsbrønde eller lignende.

5.9.1 Tilslutning til stående ledninger

For at undgå overstrømning fra den stående ledning til vandlåsen, bør den lodrette afstand mellem vandspejlet i en vandlås tilsluttet et grenrør og bundløbet i grenen ved tilslutningen til den stående ledning være mindst 100 mm, se figur 69. 
Figuren viser, at den lodrette afstand mellem vandspejl i vandlås og bundløb i grenrøret ved tilslutning til den stående ledning bør være mindst 100 mm.
Figur 69. Den lodrette afstand mellem vandspejl i vandlås og bundløb i grenrøret ved tilslutning til den stående ledning bør være mindst 100 mm.
Tilslutning af ikke-udluftede sideledninger til en stående ledning bør ske med 87-88° grenrør, og sideledningerne bør lægges med så lille et fald som muligt, se figur 70.
Tilslutning af sideledninger til stående ledninger bør forsættes mindst 100 mm for hinanden, se figur 71.
Ved anvendelse af dobbelte grenrør med tilslutningsvinkel større end 45° bør installationsgenstande ikke tilsluttes sideledningen tættere ved den stående ledning end 700 mm, se figur 72.
Ved tilslutning af udluftede sideledninger kan der anvendes grenrør, der mindst har en tilslutningsvinkel på 45°, se figur 73.
Tilslutning af ikke-udluftede sideledninger til stående ledninger bør ske med 87-88° grenrør.
Figur 70. Tilslutning af ikke-udluftede sideledninger til stående ledninger bør ske med 87-88° grenrør, og sideledningen bør have et så lille fald som muligt.
Ved overgange mellem stående og liggende ledninger bør der, når der er tilsluttet wc mere end 10 meter oven over overgangen, ikke tilsluttes installationsgenstande nærmere end 1 meter fra overgangen, se figur 74.
Særlige formstykker kan anvendes på de betingelser, der er angivet af leverandøren eller i en eventuel godkendelse.
Tilslutning af sideledninger til stående ledninger bør forsættes mindst 100 mm for hinanden.
Figur 71. Tilslutning af sideledninger til stående ledninger bør forsættes mindst 100 mm for hinanden.
. Ved anvendelse af dobbelte grenrør med tilslutningsvinkel, v, større end 45° bør installationsgenstande ikke tilsluttes sideledningen nærmere ved den stående ledning end 700 mm.
Figur 72. Ved anvendelse af dobbelte grenrør med tilslutningsvinkel, v, større end 45° bør installationsgenstande ikke tilsluttes sideledningen nærmere ved den stående ledning end 700 mm.
ed tilslutning af udluftede sideledninger kan der anvendes grenrør med en tilslutningsvinkel, v, på mindst 45°.
Figur 73. Ved tilslutning af udluftede sideledninger kan der anvendes grenrør med en tilslutningsvinkel, v, på mindst 45°.
Når der er tilsluttet wc mere end 10 meter over overgang mellem stående og liggende ledninger, bør der ikke tilsluttes installationsgenstande nærmere end 1 meter fra overgangen.
Figur 74. Når der er tilsluttet wc mere end 10 meter over overgang mellem stående og liggende ledninger, bør der ikke tilsluttes installationsgenstande nærmere end 1 meter fra overgangen.

5.9.2 Tilslutning til liggende ledninger

Tilslutning af liggende ledninger til liggende ledninger

Tilslutning foretages fortrinsvis med godkendte formstykker i rense- og inspektionsbrønde eller i nedgangsbrønde.
Dobbelte grenrør bør ikke anvendes ved tilslutning af liggende ledninger til liggende ledninger, se figur 75.
Ved tilslutning i rense- og inspektionsbrønde opbygget på stedet anvendes tilslutningsvinkler, der er mindre end cirka 60°, og modstående tilslutninger bør forsættes i forhold til hinanden, så overskylning undgås, se figur 76.
Tilslutningsvinkler større end 60° bør ikke anvendes, medmindre der kun tilsluttes en installationsgenstand, se figur 77.
Dårlig løsning.Dobbelte grenrør bør ikke anvendes, hvor der sker tilslutning til liggende ledninger.
Figur 75. Dobbelte grenrør bør ikke anvendes, hvor der sker tilslutning til liggende ledninger.
brønde opbygget på stedet skal modstående tilslutninger forsættes i forhold til hinanden, og tilslutningsvinklerne, v, skal være mindre end 60°.
Figur 76. I brønde opbygget på stedet skal modstående tilslutninger forsættes i forhold til hinanden, og tilslutningsvinklerne, v, skal være mindre end 60°.
Når der på sideledningen kun er tilsluttet en installationsgenstand, kan tilslutningsvinkler, v, større end 60° anvendes.
Figur 77. Når der på sideledningen kun er tilsluttet en installationsgenstand, kan tilslutningsvinkler, v, større end 60° anvendes.
Ved tilslutning til liggende ledninger med vedvarende strømning med en afløbsstrøm, der er væsentligt større end sideledningens, kan der anvendes tilslutningsvinkler, der er større end 60°, se figur 78.
Hvis vandstrømmen i samleledningen er væsentligt større end i sideledningen, kan tilslutningsvinkler, v, større end 60° anvendes.
Figur 78. Hvis vandstrømmen i samleledningen er væsentligt større end i sideledningen, kan tilslutningsvinkler, v, større end 60° anvendes, selv om flere installationsgenstande er tilsluttet.

Tilslutning af stående ledninger til liggende ledninger

Hvis faldhøjden fra vandlås i øverste tilsluttede wc er højst 9,5 meter, og der højst er tilsluttet tre wc'er, kan der anvendes toptilslutning med et formstykke med en tilslutningsvinkel på højst 45°, se figur 79b. Er faldhøjden eller belastningen større, bør der anvendes sidetilslutning, dvs. at der indskydes et liggende, lige rørstykke med en længde på mindst 0,3 meter mellem den stående og den liggende ledning, se figur 79a.
Sidetilslutningen er den strømningsteknisk bedste løsning og bør vælges i så stor udstrækning, som det er praktisk muligt.
Særlige formstykker kan anvendes på de betingelser, der er angivet af leverandøren eller i en eventuel godkendelse.
Tilslutning af stående ledninger til liggende ledninger. a. ved større faldhøjder. B hvor man kan anvende toptilslutning.
Figur 79. Tilslutning af stående ledninger til liggende ledninger.
  1. Ved større faldhøjder og belastninger bør tilslutning af stående ledning ske ved sidetilslutning gennem et liggende lige rørstykke på mindst 0,3 meter. 
  2. Toptilslutning kan anvendes, hvis faldhøjden fra øverste tilsluttede wc højst er 9,5 meter, og der højst er tilsluttet tre wc'er. Løsning (a) bør dog foretrækkes.

5.10 Dimensionsændringer

Dimensionsændringer foretages, så udluftning sker, uden at trykvariationerne bliver utilladeligt store, og så der ikke er risiko for tilstopning.
Ledningsdimensionen bør ikke aftage i strømmens retning, medmindre der er foretaget en hydraulisk beregning, der viser, at det er tilladeligt. I givet fald bør dimensionsskifte til mindre dimension i strømmens retning udføres, så risikoen for tilstopning er lille, og den bør foregå i brønd.
Dimensionsskifte foretages med fabriksfremstillede formstykker (reduktioner) eller i brønde.
Koncentriske reduktioner bør kun anvendes på stående ledninger.
Excentriske reduktioner på liggende spildevands- og fællesledninger anbringes, så overside af rør flugter for at sikre udluftningen, se figur 80.
I rense- og inspektionsbrønde kan dimensionsskifte foretages, så bundløbene flugter, se figur 81.
Dimensionsskifte ved overgang fra stående til liggende ledning foretages på den stående ledning, se figur 82a.
Dimensionsskifte på stående ledninger med større lodret udstrækning end otte etager bør ikke forekomme.
Dimensionsskifte på stående ledninger bør foretages i nærheden af udluftede sideledninger.
Reduktionsstykker skal i spildevands- og fællesledninger anbringes, så højdetabet sker i bunden, og så udluftningen sikres.
Figur 80. Reduktionsstykker skal i spildevands- og fællesledninger anbringes, så højdetabet sker i bunden, og så udluftningen sikres.
ed dimensionsskifte i forbindelse med brønde kan reduktionsstykket anbringes, så bundløbene flugter.
Figur 81. Ved dimensionsskifte i forbindelse med brønde kan reduktionsstykket anbringes, så bundløbene flugter.
Dimensionsskift ved overgang fra stående til liggende ledning foretages på den stående ledning. A god løsning. B dårlig løsning.
Figur 82. Dimensionsskift ved overgang fra stående til liggende ledning foretages på den stående ledning.

5.11 Frostsikring

Afløbsinstallationen skal sikres mod frost, der kan hindre installationens funktion og medføre skade på både installation og omgivelser.

5.11.1 Installationer i jord

Ledninger i jord skal sikres mod frost, hvilket normalt sker ved, at de anbringes i frostfri dybde. Den frostfri dybde kan under normale forhold sættes til 0,75 meter fra bundløb til terræn. I kældernedgange og lignende kan den dog reduceres til 0,4 meter. Frostsikring kan også foretages ved, at der over ledningen anbringes et isolerende lag af stærkt og fugtbestandigt materiale i hele ledningsgravens bredde.

5.11.2 Tørre ledninger

Det er tilladt, at ’tørre’ regnvandsledninger ikke lægges i frostfri dybde, men blot så dybt, at de ikke ødelægges ved ydre påvirkninger, fx have-gravning, jf. DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009a). Ved ’tørre ledninger’ forstås regnvandsledninger uden permanent vandfyldte dele, fx tagvandsledninger før nedløbsbrønde, se figur 83.
For tagvandsledninger tæt ved huse, hvor der ingen trafikbelastning forekommer, er en lægningsdybde på 0,30-0,40 meter almindelig. I trafikerede arealer er det trafikbelastningen, der bestemmer lægningsdybden.
Tørre ledninger skal lægges med et fald, der sikrer selvrensning, og det er derfor den dimensionsgivende vandstrøm, der bestemmer faldet, se SBi-anvisning 255, Afløbsinstallationer – systemer og dimensionering, 7 Dimensionering af regnvandsinstallationer (Brandt & Faldager, 2015a). Som regel lægges tørre ledninger med et fald på 20 ‰, og ledningerne efter nedløbsbrønden med 10 ‰.
Tørre tagvandsledninger til samme nedløbsbrønd.
Figur 83. Tørre tagvandsledninger til samme nedløbsbrønd.
Længden af de tørre ledninger samt antallet af retningsændringer eller afgreninger er kun begrænset af, at ledningen skal kunne renses. Dette skyldes, at DS 432 angiver, at renseadgang til regnvandsledninger ikke anses for at være nødvendig. Den eneste undtagelse er regnvandsstikledningen, der altid skal kunne renses.
I hvert enkelt tilfælde bør det vurderes, hvilke muligheder der er for tilstopning, og hvilke rensemuligheder der er. 
Tørre ledninger er rensevenlige, fordi de kan renses både fra bøjningen ved nedløbsrøret og fra tilslutningen til nedløbsbrønden. Det bør dog som hovedregel undgås at udføre tørre ledninger, som er over 40 meter lange eller har mange bøjninger undervejs.

5.11.3 Installationer i bygning

Frostsikring af installationer i bygning sker normalt ved, at alle dele og specielt vandlåse anbringes på den varme side af bygningens isoleringslag. 
Placering af vandlås bør for eksempel undgås i:
  • Åbne, uopvarmede gange og kældre
  • Kraftigt ventilerede krybekældre og især umiddelbart ved ventilationsåbningerne
  • Uisolerede skunkrum
  • Det fri, fx åbne rum.
Tagafløb fra flade tage bør for at undgå frostskader placeres inde i bygningen, og frostsikring af tagbrønde kan yderligere foretages med el-kabler.

5.12 Ledningers anbringelse i forhold til fundamenter

Afløbsinstallationer skal anbringes, så bygværkers fundering ikke svækkes utilladeligt. Retningslinjer herfor er angivet i Eurocode 7: Geoteknik – Del 1, Generelle regler (Dansk Standard, 2007). Begrebet bygværker omfatter i denne forbindelse også ledningsanlæg, fx for vand, gas, fjernvarme og andre afløbsledninger.
Under forudsætning af, at der efter Eurocode 7 – Del 1 er tale om geoteknisk kategori 1, fx småhuse i én etage og ukomplicerede jordbundsforhold, kan der anvendes retningslinjer, som er angivet i figur 84 og figur 85. Midlertidige udgravninger langs eksisterende fundamenter må ikke komme under de grænseflader, der er vist i figur 84 og figur 85. Hvis begrænsningerne i dybden ikke kan overholdes, må ledningerne lægges i større afstand fra fundamenterne, eller fundamentet må føres længere ned. Løsningen vist på figur 84 er normalt den mindst omkostningsfulde.
Mere detaljeret information om udgravning og fundering af ledninger i henhold til Eurocode 7 findes for eksempel i SBi-anvisning 231, Fundering af mindre bygninger (Pedersen et al., 2011).
Grænseflader for udgravninger langs fundamenter i kohæsionsjord (lerjord), som ikke er sprækket.
Figur 84. Grænseflader for udgravninger langs fundamenter i kohæsionsjord (lerjord), som ikke er sprækket. I Geoteknisk kategori 1 kan der både udføres rendegravninger og midlertidige større udgravninger i nærheden af eksisterende fundamenter. Udgravningen må ikke uden særlige undersøgelser føres ned under den grænseflade, der er vist i figuren. (Pedersen et al., 2011).
Grænseflader for udgravninger langs fundamenter i friktionsjord (sandjord).
Figur 85. Grænseflader for udgravninger langs fundamenter i friktionsjord (sandjord). I Geoteknisk kategori 1 kan der både udføres rendegravninger og midlertidige større udgravninger i nærheden af eksisterende fundamenter. Udgravningen kan uden afstivning føres ned til den øverste af de viste grænseflader. Når udgravningen afstives, og den ikke er for bred, kan den føres dybere, men ikke under den nederste af de viste grænseflader. (Pedersen et al., 2011).

5.12.1 Ledninger, der krydser fundament

Ledninger, der krydser fundamenter, føres igennem et udsparet hul med 50-100 mm luft rundt om ledningerne. Ledningerne må ikke faststøbes i fundamenterne, og de må ikke anbringes under fundamentets underkant. Hvis ledninger krydser under fundamentets underkant, skal der udføres fundamentsnedføringer som vist på figur 86 og figur 87.
Fundamentsnedføring for ledninger, der krydser et fundament under fundamentets underkant. (a) Opstalt. (b) Snit.
Figur 86. Fundamentsnedføring for ledninger, der krydser et fundament under fundamentets underkant. (a) Opstalt. (b) Snit.
Ved dybtliggende ledninger kan fundamentsnedføring aftrappes som vist.
Figur 87. Ved dybtliggende ledninger kan fundamentsnedføring aftrappes som vist.

5.13 Forhold til andre ledninger

Afstandskrav til andre ledninger er angivet i DS 475, Norm for etablering af ledningsanlæg i jord (Dansk Standard, 2012a). Generelt anbefales det, at der er en fri afstand på 0,5 meter mellem parallelle vandrette ledninger og en fri afstand på 0,3 meter mellem krydsende ledninger.
Afløbsledninger og vandledninger bør ikke lægges i samme grav. Ledninger, der løber parallelt, skal anbringes, så vandledningen ligger højest.

5.14 Overgang fra ledninger i jord til ledning i bygning

Passage af en kældervæg er altid et svagt punkt i en afløbsinstallation, fordi der umiddelbart uden for kældervæggen normalt har været foretaget udgravning for støbning af væg og fundamenter. Normalt skal gennemføringerne være tætte af hensyn til sikring mod indtrængning af radon, se SBi-anvisning 232, Radon – kilder og måling (Rasmussen & Wraber, 2011) samt SBi-anvisning 233, Radonsikring af nye bygninger (Rasmussen, 2011). 
I den opfyldning, der er foretaget, sker der næsten altid sætninger, der kan forårsage brud på ledningerne, hvis der ikke sikres imod det. Der er to muligheder for at sikre mod et sådant brud. Enten kan rørstrækningen i og umiddelbart uden for væggen udføres så stærk eller fleksibel, at den kan tåle påvirkningerne, eller passagen kan udføres, så røret kan bevæge sig og på den måde følge med sætningerne uden brud.
I plastsystemer kan tæthed opnås enten ved, at der indstøbes en gennemføringsbøsning i kældervæggen, eller anvendes påboringstætninger. I PEH-systemer indstøbes et bryststykke med krave. Hvis der ikke stilles krav om tæthed, skal rørene føres gennem rigeligt store udsparinger, der ikke støbes til.
I stive rørmaterialer kan der enten bruges et stærkt rørmateriale (støbejern eller stål), eller ledningssystemet kan udføres fleksibelt med flere samlinger af korte rørstykker lige uden for kældervæggen.

5.15 Udluftning over tag

Udluftningsledningers udførelse adskiller sig kun fra andre afløbsledninger derved, at de skal føres over tag og skal inddækkes i taget. Udmundingen skal være mindst 50 mm over tagfladen for at undgå indstrømning af regnvand.
Ved placeringen på taget skal der tages hensyn til vinduer, døre, aftrækskanaler, luftindtag for ventilationsanlæg, tagterrasser og lignende opholdsarealer samt vindforholdene. Taghældningen spiller en væsentlig rolle for vindforholdene, og der er derfor regler for placering ved forskellige tagformer.
På tage med mindre hældning end 30° med vandret plan anbringes udmundingen mindst 0,3 meter over det højeste punkt af oplukkelige vinduer eller døre fra beboelsesrum, køkkener, bade-, wc-, trappe- og forrum samt over udmundingen af kanaler for naturlig ventilation, hvis de er nærmere end 1 meter målt i vandret plan, se figur 88.
På tage med større hældning end 30° med vandret plan anbringes udmundingen mindst 0,8 meter over de ovenfor nævnte punkter, hvis de er nærmere end 3 meter målt i vandret plan, se figur 89.
Anbringelse af udluftningsledninger på tage med hældning mindre end 30°,.
Figur 88. Anbringelse af udluftningsledninger på tage med hældning mindre end 30°, og hvor afstanden til oplukkelige vinduer, døre, udmundinger for ventilationskanaler mv. er mindre end 1 meter.
Anbringelse af udluftningsledninger på tage med hældning over 30°,.
Figur 89. Anbringelse af udluftningsledninger på tage med hældning over 30°, og hvor afstanden til oplukkelige vinduer, døre, udmundinger for ventilationskanaler m.m. er mindre end 3 meter.
I opholdsarealer, fx på tagterrasser og på flade tage, anbringes udmundingen af udluftningsledningen mindst 2 meter over opholdsarealet. Kravet gælder også det tilgrænsende område i indtil 3 meters afstand målt i vandret plan fra arealets grænser, se figur 90.
Ved luftindtag til anlæg for mekanisk ventilation anbringes udmundingen i mindst 5 meters afstand målt i vandret plan og placeres så højt som muligt over tag- eller terrasseplan, se figur 91.
Anbringelse af udluftningsledning i nærheden af opholdsarealer på tage, fx tagterrasser.
Figur 90. Anbringelse af udluftningsledning i nærheden af opholdsarealer på tage, fx tagterrasser.
Anbringelse af udluftningsledning i nærheden af luftindtag til mekanisk ventilation. 
Figur 91. Anbringelse af udluftningsledning i nærheden af luftindtag til mekanisk ventilation. 

5.16 Praktisk projektering

Ved projektering af afløbsinstallationer bør der tages hensyn til de praktiske forhold ved udførelsen af installationen. Projektet vil normalt angive placering, fald og koter til ledninger og brønde, som i princippet er gældende for det færdige anlæg. I praksis er det ikke muligt at overholde angivelserne helt nøjagtigt, hvilket ses af nøjagtighedskravene i DS 430, Norm for lægning af fleksible ledninger af plast i jord (Dansk Standard, 2012b), og DS 437, Norm for lægning af stive ledninger af beton m.v. i jord (Dansk Standard, 2012c):
'Ledningers placering i sideretningen må intetsteds afvige mere end 0,20 m fra placeringen ifølge projektet.
Afløbsledningers placering i dybden må intetsteds afvige mere end 0,03 m fra placeringen ifølge projektet.
Afløbsledningers fald, I_v – målt på en strækning af mindst 10 m – skal ligge inden for følgende grænser, hvor I_per faldet i promille ifølge projektet:
For I_p<5‰:I_p-1\leq I_v\leq I_p+1
For I_p\geq5‰:0,8I_p\leq I_v\leq1,2I_p
Når afløbsledningen er dimensioneret efter Norm for afløbsinstallationer, DS 432, gælder dog de i DS 432 anførte regler vedrørende ledningsfaldet.’
DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009a) angiver, at det faktiske ledningsfald ikke må være mindre end minimumsfaldet for selvrensning, altså at:
I_{\min}\leq I_v
I den færdige afløbsinstallation skal ledningsfaldet således mindst være minimumsfaldet for selvrensning. Det betyder, at der i projektet bør angives et fald, der er så meget større end minimumsfaldet, at der er sikkerhed for, at faldet er stort nok i den færdige installation. Projektet bør derfor angive fald, der er mindst 2-4 ‰ større end minimumsfaldet. Mindre margin forudsætter ifølge lægningsbestemmelserne skærpet kontrol.
Minimumsfaldet for selvrensning bør være overholdt selv på korte ledningsstrækninger, og kontrol bør derfor omfatte alle rørstrækninger (mellem to samlinger).
Hvis det projekterede ledningsfald er større end minimumsfaldet for selvrensning, skal det sikres, at både afvigelser i niveau og afvigelser i fald ligger inden for de givne grænser.
Hvis nedgangsbrøndes bundrender opbygges på stedet, anbefales det at projektere med et bundlinjefald på 25-35 ‰ gennem brønden. For præfabrikerede brøndbunde, fx systembrønde, er faldet gennem brønden 12-15 ‰. Vandrette bundrender bør undgås.
Projektet bør altid angive installationernes placering i det vandrette plan. Ved større byggerier bør placeringen angives i det modulnet, der anvendes ved byggeriet. Ved mindre byggerier anvendes ofte en målsætning i forhold til bygningerne.
Lægningsbestemmelserne angiver, at afvigelser fra den projekterede placering højst må være 0,2 meter i sideretningen. Der kan dog være tilfælde, hvor større nøjagtighed er påkrævet. Det kan for eksempel være placeringer tæt på fundamenter og andre ledninger, eller hvis dæksler og riste skal tilpasses flisebelægninger og lignende. Hvis der anvendes brønde med skæve kegler, kan det være nødvendigt at målsætte både brøndmidte og dækselmidte.