6 Udførelse
Ved udførelse af en afløbsinstallation skal det sikres, at funktionskrav i DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009a) er opfyldt, ikke alene ved ibrugtagningen, men også i en rimelig tid fremover. Ved en rimelig tid forstås normalt omkring 50 år, medmindre der er tale om komponenter, der er lette at skifte ud, fx håndvaske eller slanger ved vaskemaskiner. Det er især vigtigt, at de ved projekteringen forudsatte fald, retningsændringer, tilslutninger og tæthed af samlinger overholdes og bevares.
6.1 Ledningsarbejder i jord
LER
Før et gravearbejde påbegyndes, skal der søges oplysninger i Ledningsejeregistret (LER) (www.ler.dk), og derefter skal der indhentes oplysninger hos de ledningsejere, der har ledninger i det pågældende område.
Normer
Ledningsarbejde i jord er reguleret gennem fire normer:
- DS 475, Norm for etablering af ledningsanlæg i jord (Dansk Standard, 2012a)
- DS 430, Norm for lægning af fleksible ledninger af plast i jord (Dansk Standard, 2012b)
- DS 437, Norm for lægning af stive ledninger af beton m.v. i jord (Dansk Standard, 2012c)
- DS 455, Norm for tæthed af afløbssystemer i jord (Dansk Standard, 2012d).
DS 475, Norm for etablering af ledningsanlæg i jord, er en paraplynorm, der dækker de forhold, som ikke er ledningsspecifikke, fx forundersøgelse, udgravning og sikkerhed i forbindelse med afstande mellem forskellige ledningstyper samt kontrol af det udførte arbejde. De ledningsspecifikke krav vedrørende materialer, lægning, tilfyldning, tolerancer samt kontrol af det udførte arbejde findes i de respektive lægningsnormer.
Belastninger
De vigtigste krav til ledninger i jord er, at de skal kunne holde til de belastninger, de udsættes for. De vigtigste belastninger er:
- Belastninger fra den jord, der ligger over ledningen
- Belastninger fra materialer eller konstruktioner på jordoverfladen over ledningen
- Trafikbelastning, der normalt udtrykkes ved det maksimale akseltryk over ledningen
- Udvendigt vandtryk ved høj grundvandsstand og indvendigt vandtryk ved opstemning eller tryk i en trykledning.
Det er afgørende for rørenes evne til at modstå de påvirkninger, som de udsættes for, at både udgravning, rørlægning og tilfyldning foretages omhyggeligt og i overensstemmelse med de regler, der er angivet i lægningsnormerne.
I de efterfølgende afsnit redegøres for de generelle retningslinjer.
Udgravning
Det er vigtigt for at begrænse belastningen på rørene, at selve udgravningen udføres så smal som muligt. En udgravning med lodrette vægge er mest fordelagtig med hensyn til belastningen på rørene, men der er i praksis også andre hensyn at tage. DS 475 (Dansk Standard, 2012a) og At-vejledning D.2.13 om gravearbejde (Arbejdstilsynet, 2005) angiver, at udgravninger op til 1,7 meter kan udføres uden, at der graves med anlæg eller afstivning af udgravningen. Udgravning med anlæg kræver plads, mens en afstivning er tidskrævende og omkostningstung. Korrekte udgravningsprofiler er angivet i DS 475 (Dansk Standard, 2012a).
Det er vigtigt, at udgravningens bund i hele dens længde giver mulighed for en ensartet understøtning af rørene. Bunden skal derfor være fri for store sten og lignende. Lokale forekomster af ikke-bæredygtig jord, fx muldjord, mosejord, løsnet ler og frossen jord, skal fjernes og erstattes med grus.
Lægning af rør
Ved lægning af rørene skal det sikres, at de understøttes i deres fulde længde og på selve rørkroppen. Rørene må ikke kun understøttes lokalt, fx på mufferne alene eller på bræddestumper og lignende. Rørene skal lægges på et udjævningslag, der for små rør er 50-100 mm tykt. Hvis den eksisterende jord er egnet, kan den bruges til udjævningslag.
Etablering af fald
Lægning af rørene skal foretages, så det fald, der er forudsat ved projekteringen, etableres med rimelig nøjagtighed. Det vil sige, at ikke alene den samlede ledningsstrækning, men også hvert enkelt rør på strækningen skal lægges med dette fald. Som regel anvendes nivelleringsinstrument eller laserudstyr til etablering af det korrekte fald. De ved projekteringen forudsatte koter til afløbsinstallationens vigtigste punkter, fx nedgangsbrønde, fodbøjninger og tilslutningssteder, skal altid afsættes med stor nøjagtighed, hvilket normalt kun kan ske ved, at der foretages nivellement.
Ved lægning af ledningsstrækningerne mellem de indnivellerede punkter vælges hjælpemetode afhængigt af den nøjagtighed, der ønskes. Ved fald mindre end 15 ‰ bør fald-waterpas ikke bruges som eneste metode.
Tilfyldning
Rundt om rørene skal omkringfyldningsmaterialet komprimeres omhyggeligt. Komprimeringen skal foretages helt ud til gravens sider, så der opnås god sidestøtte. Omkringfyldningen skal fortsættes til 0,10 meter over ledningstop. Kravene til de materialer, der kan bruges til omkringfyldning er angivet i lægningsnormerne.
Til slut fyldes resten af graven til. Kravene til tilfyldning afhænger af, om ledningsgraven ligger under befæstede arealer eller ej.
6.2 Udførelse af stikledning i vejarealer
En stor del af stikledningen forløber i offentligt ejet vejareal, hvor tilstedeværelsen af andre ledningsanlæg kan medføre, at myndigheden stiller særlige krav til udførelsen af stikledningen. Mens entreprenøren normalt selv kan tilrettelægge og udføre et kloakarbejde på privat grund, er ethvert arbejde i en anlagt gade eller vej forbundet med et særligt ansvar.
En del kommuner/forsyninger vælger selv at udføre stikledningen frem til overgangen til den private del. Ved grundgrænsen kan kommunen for eksempel afslutte med en skelbrønd, og resten af afløbsinstallationen skal så udføres af en autoriseret kloakmester. Hvis hele arbejdet udføres af en autoriseret mester, skal forholdene beskrevet i de efterfølgende afsnit iagttages.
Hensyn til trafik
Gaden skal almindeligvis holdes åben for færdsel, og arbejdet skal udføres, så færdslen ikke generes mere end absolut nødvendigt. Opgravning må derfor ikke være mere omfattende end nødvendigt, og den skal ved en omhyggelig afstivning sikres mod sammenskridning. Det er nødvendigt at indhente en gravetilladelse hos myndigheden og politiet.
Politivedtægter
Anlægsarbejder i vej skal altid anmeldes til politiet, som skal give tilladelse, inden arbejdet påbegyndes. I henhold til bestemmelserne i de lokale politivedtægter skal den pågældende strækning, så længe arbejdet varer, i passende afstand holdes forsvarligt afspærret. Fra mørket falder på, og indtil det bliver lyst om morgenen, skal der være anbragt tændte lygter ved afspærringen. Da entreprenøren er ansvarlig for, at afspærringen er i orden, må der ofte foretages inspektion af afspærringen uden for arbejdstid, fx i nattetimerne, for at tilse, at lygterne fortsat virker.
Gaden må kun holdes helt eller delvis afspærret i den tid, der er absolut nødvendig, og entreprenøren er altid ansvarlig for at arbejde i gader og veje gennemføres hurtigt. Hvis det af færdselshensyn er nødvendigt, kan vejmyndighederne forlange, at der arbejdes om natten.
Andre ledninger
Ved gravning på tværs af gaden for at få forbindelse med hovedkloakken, der som regel ligger i gademidten, kan der være forskellige typer kabler og ledninger i gaden, se figur 92. Oplysninger om hvilke ledninger, der findes i området, kendes fra søgningen i Ledningsejeregistret (LER) (www.ler.dk).
Gasrør og vandrør er som regel støbejernsmufferør eller plastrør af almindelig kendt type. Eksisterende, ældre ledningssystemer kan være svære at skelne fra hinanden, fordi der tidligere ikke fandtes standarder, der angav, hvordan rør med forskellige transportater skulle markeres. I nye anlæg er det nemmere, fordi der nu findes standarder for markering af rør, og visse ledningssystemer er klart genkendelige på grund af forskellig farve.
Kabler er almindeligvis afdækket med en eller anden form for beskyttelse, fx mursten lagt på fladen, fliser, vinkeljern, et trådnet eller et gult plastbændel, der er anbragt 0,3 meter over kablet. Beskadigelse af forsyningsledninger og kabler, der kan skyldes både arbejdernes værktøj og nedskridning af den overliggende jord ved opgravningen, kan medføre store ulemper og påføre entreprenøren et betydeligt erstatningsansvar. Berøring af de strømførende dele af elektriske højspændingskabler med værktøj er forbundet med livsfare.
Forhold vedrørende andre ledninger, retablering af vejbelægning m.m. er behandlet i DS 475, Norm for etablering af ledningsanlæg i jord (Dansk Standard, 2012a).
For at kunne genfinde ledningerne senere eller for at kunne oplyse om ledningernes beliggenhed i forbindelse med senere gravearbejde er det hensigtsmæssigt, at nye ledningsanlæg indmåles og registreres.
Figur 92. Eksempel på ledningsplaceringer i et gadetværsnit.
6.3 Tilslutning til hovedafløbsledning
I nyere afløbssystemer er stikledningen som regel etableret sammen med hovedkloaksystemet, og stikket er afsluttet med skelbrønd eller blot en ledning ført ind på den enkelte grund.
Ved ældre afløbssystemer skal ledningstilslutningen ske efter myndighedens anvisning, og metoden afhænger i høj grad af forholdene. I det følgende er angivet en række tilslutningsmuligheder med de bedste nævnt først.
Tilslutning til eksisterende nedgangsbrønd
Denne mulighed bør altid benyttes, hvis det overhovedet er muligt. Tilslutningen skal ske som angivet i SBi-anvisning 256, Afløbsinstallationer – anlæg og komponenter, 7 Brønde (Brandt & Faldager, 2015b). Det er muligt at udføre tilslutning af stikledninger af enhver dimension og ethvert materiale.
Tilslutning til eksisterende grenrør
Ved udførelse af hovedafløbssystemet er det i de senere år blevet almindeligt, at der anbringes afproppede grenrør beregnet til senere stikledningstilslutninger på passende steder. De bør anvendes, når de findes, men der stilles normalt ikke krav herom fra myndighederne. Ved denne metode er det normalt kun muligt at foretage tilslutning af stikledninger med dimensioner Ø 100/110, Ø 150/160 og (kun sjældent) Ø 200. Ved anvendelse af passende overgangsstykker kan rør af næsten vilkårlige materialer samles.
Tilslutning ved isætning af nyt grenrør
Hvor de forannævnte metoder ikke er mulige, kan denne metode eventuelt anvendes. Den forudsætter, at grenrør passende til både hovedafløbsledningen og stikledningen markedsføres. Nogle myndigheder kræver, at grenrøret skal være af samme materiale som hovedledningen, mens andre tillader, at materialer blandes i forbindelse med isætning af nyt grenrør.
Tilslutning ved påboring
Hvis grenrør ikke findes, eller hvis hovedledningen er stor, kan tilslutning til ledninger af beton, glaseret ler og plast ske ved påboring. Påboringen udføres med en gummipakning og isætning af et kort muffestykke.
Tilslutning ved etablering af ny nedgangsbrønd
Hvis hovedledningens kvalitet er meget dårlig, eller stikkets dimension er meget stor, kan eneste løsning være at etablere en ny brønd. Det er sjældent, at myndigheder tillader denne løsning.
Stikkets dimension
Ved tilslutning bør dimensionen af stikledningen være tilstrækkelig stor til at klare eventuelle fremtidige udvidelser på grunden. Tidligere har alle stiktilslutninger været Ø 150.
Hvis det er sikkert, at Ø 100 også vil være tilstrækkelig ved fremtidige udvidelser, er der intet til hinder for at udføre stikket og tilslutningen i denne dimension.
6.4 Udførelse af afløbsledninger i bygning
Bortset fra ventilationsanlæg er afløb den installation, der stiller de største pladskrav. Da afløbsinstallationen desuden består af relativt store ledninger, der skal lægges med fald, har planlægning og udførelse af en afløbsinstallation afgørende betydning, både for de øvrige installationer og for bygningen i almindelighed.
6.4.1 Funktionskrav
En afløbsinstallation skal udføres, så de funktionskrav, der stilles til den, er opfyldt ikke blot ved ibrugtagning, men også i hele den tid installationen forventes at være i drift. I det følgende er der opstillet mere specifikke og håndterlige funktionskrav, der kan anvendes ved praktisk projektering og udførelse af afløbsinstallationen i en bygning.
Udskiftning, reparation, vedligeholdelse og rensning
Installationsdele, der med mellemrum må forventes at skulle udskiftes, repareres, vedligeholdes og renses, skal placeres og udføres, så det pågældende arbejde kan udføres let og uden større indgreb i den øvrige installation eller i bygningskonstruktionerne i øvrigt.
Bæringer, styr og fastspændinger
Ved ledningsarbejdet skal bæringer, styr og fastspændinger udføres, så installationen kan tåle de påvirkninger, den udsættes for, og så installationen altid har de forudsatte ledningsfald. Installationen skal udføres, så der ikke kan opstå skader på andre bygningsdele.
Beskyttelse af rør
Rør, der kan udsættes for skadelige påvirkninger af mekanisk, fysisk eller kemisk art, skal beskyttes mod disse påvirkninger.
Temperaturbevægelser
Der skal tages hensyn til temperaturbevægelser i de indgående materialer. Især plastmaterialer har store varmeudvidelseskoefficienter, og det er derfor vigtigt i forbindelse med projekteringen at vurdere de temperaturer, som installationen kan komme ud for. Et 1 meter langt PE-rør udvider sig for eksempel ca. 10 mm ved 50 °C opvarmning. Installationen skal derfor planlægges nøje, når så store temperaturudvidelser kan forekomme. Ved at anvende styr, fastspændinger, ekspansionsstykker og ekspansionsbøjninger (sideslag) kan de store udvidelser normalt optages, uden at der opstår skader i installationen.
Brand og lyd
Angående de specielle forhold ved brandsikring og lydisolering af afløbsinstallationer henvises til afsnit 3, Sikring og afsnit 4, Støj.
6.4.2 Bæringer
Bæringer skal fastholde afløbsinstallationen på en sådan måde, at de påvirkninger, den udsættes for, kan optages og overføres til andre bygningsdele uden gener og skader. De vigtigste fysiske påvirkninger er ydre belastninger som stød og slag samt tyngdekraften og temperatursvingninger. De vigtigste egenskaber hos rørene er i denne forbindelse deres styrke og varmeudvidelseskoefficient. De vigtigste typer af bæringer er:
- 'Bæringer til liggende ledninger', der tillader rørledningen at bevæge sig både i akseretningen og på tværs. Den oftest anvendte bæring af denne kategori er ’pendulbæringen’.
- 'Styr', der tillader ledningerne at bevæge sig i akseretningen. Den almindeligste form er gennemføring i mure og etageadskillelser. Gennemføringen skal da ske i en bøsning. Styr kan være opbygget med stiv rørforbindelse til flange i væg eller loft.
- 'Fastspænding', der holder ledningen fast uden bevægelsesmuligheder. Almindeligt forekommende er indstøbning af grenrør i etageadskillelser. Styr med indlæg, der klemmer røret, kan udgøre en fastspænding.
Rørenes styrke
Styrken af støbejernsrør og metalrør er inden for det normale brugsområde uafhængig af temperaturen, hvilket ikke er tilfældet for plastmaterialerne. For PVC er styrken ved den maksimalt tilladelige temperatur kun en tredjedel af styrken ved 20 °C, se SBi-anvisning 255, Afløbsinstallationer – systemer og dimensionering, 4 Materialer (Brandt & Faldager, 2015a). I forbindelse med projekteringen bør det vurderes, hvor høje temperaturer installationen kan komme ud for.
For stående ledninger har disse forhold ikke så stor betydning, men for liggende ledninger er der risiko for, at rørene hænger i ’guirlander’, hvis betingelser for afstande mellem bæringer ikke overholdes.
Ekspansionsstykker
I princippet skal enhver samling med elastisk tætningsring kunne fungere som ekspansionsstykke, fordi samlingen tillader en aksialbevægelse af en vis størrelse samtidig med, at tætheden bevares. I praksis anvendes stikmuffer med gummiringssamling da også som ekspansionsstykke ved lodret montage, idet der blot anvendes muffer med større dybder end normalt, se figur 93. På grund af ret store gab mellem spidsenden og den forlængede muffe er stikmuffen ikke helt velegnet til vandret montage, og der bør i stedet anbringes et ekspansionsstykke, der er specielt beregnet for vandret montage og forsynet med en fastholdt gummiringstætning ved spidsenden.
Den længdevariation, der kan optages af ekspansionsstykkerne, afhænger af fabrikat og type, men normalt ligger den mellem 80 og 200 mm. Ved monteringen bør fabrikanternes anvisninger nøje følges. Indstiksdybden bør bestemmes nøjagtigt efter temperaturen på monteringstidspunktet, den maksimale brugstemperatur og den ledningslængde, hvis ekspansion skal optages.
Figur 93. Ekspansionsstykker.
- Stikmuffe med dyb muffe.
- Ekspansionsstykke med fastholdt gummiringstætning ved spidsenden.
Ekspansionsbøjninger
En anden måde at optage temperaturbevægelserne på er at anvende ekspansionsbøjninger. Ordet dækker ikke et formstykke, men en måde at udføre installationen på. Installationen udføres, så temperaturbevægelserne optages som sideslag på steder, hvor bevægelserne kan tillades. Den nødvendige længde af sideslaget bestemmes på grundlag af rørfabrikanternes oplysninger. For PE-rør kan sideslagets numeriske størrelse bestemmes efter:
hvor:
S er sideslagets længde [mm]
∆L er ledningens forlængelse på grund af de forventede temperaturvariationer [mm]
D er ledningens udvendige diameter [mm].
Som tidligere anført hører ekspansionsstykker og ekspansionsbøjninger uløseligt sammen med styr, der tillader bevægelser i aksial retning. I figur 94 er der vist en række eksempler på kombination af styr, fastspændinger og ekspansionsmuligheder, der sikrer, at ledningernes ekspansion kan optages på hensigtsmæssig måde.
For ledninger til husspildevand er afstande mellem bæringer m.m. fastsat ud fra en forudsætning om, at ledningernes temperatur kortvarigt (ca. 2 minutter) kan nå op på 95-100 °C eller vedvarende (15 minutter) kan være 60 °C.
I en boliginstallation, der kun omfatter bad og wc, vil brugstemperaturen næppe overstige 40-50 °C. Omfatter installationen også køkkenafløb med tilslutning af opvaskemaskine (bolig), kan temperaturen kortvarigt komme op på 65-70 °C, og ved vaskemaskineinstallation ofte overstige 70 °C.
Figur 94. Eksempel på udførelse af installationer med styr, fastspændinger og ekspansionsstykker.
I installationer i erhvervsbyggeri kan der forekomme vedvarende, høje temperaturer. Kun en nøjere beregning i det enkelte tilfælde kan give et rimeligt grundlag for fastsættelsen af temperaturforløbet i en sådan afløbsinstallation. Som en grov tilnærmelse kan der regnes med, at temperaturen af afløbsvandet falder ca. 1,5 °C pr. meter i afløbsledninger med små afløbsstrømme, hvor omgivelsernes temperatur ikke er over 20 °C.
Udførelse af fastspændinger
Fastspændinger kan udføres på forskellig vis, og som regel placeres de, hvor grenrør og bøjninger faststøbes i vægge og etageadskillelser. Til plastrør og stålrør findes forskellige fastspændingsanordninger, fx som vist i figur 95.
Figur 95. Eksempler på fastspændinger.
Bæringsafstande
Afstanden mellem bæringer på liggende ledninger af plast bør ikke overstige 8-10 gange diameteren, og for støbejernsledninger bør den ikke være mere end 1,5-2,0 meter. De nøjagtige bæringsafstande fremgår af fabrikanternes vejledninger.
For stående ledninger er kravene knap så strenge. Den maksimale bæringsafstand for plastledninger er ca. 20 gange diameteren, dog højst 2 meter. For ledninger af metal og støbejern gælder, at de normalt kun fastholdes i etageadskillelsen, dog er den maksimale afstand ca. 2,5-3,0 meter. På lodrette ledninger bør der dog udføres bæringer lige under tilslutningsstedet for alle større sideledninger.
Hvis temperaturen ofte nærmer sig den højest tilladelige brugstemperatur, bør liggende plastrør understøttes i hele længden, fx ved anbringelse i støtterender, profiljern eller lignende, se figur 96.
Uanset de angivne bæringsafstande bør der understøttes ved samlinger, specielt når der er tale om samlinger med gummimanchetter eller gummiringe.
Figur 96. Kontinuerlig understøtning af plastrør i støtterender. Røret er lagt på en støtterende, som det er fastholdt til med spændebånd. Ved siden af fikspunktet er der anbragt en ekspansionsmuffe for at tillade ekspansion af røret. T: Støtterende. B: Spændebånd. F: Fikspunkt. G: Styr, der bærer støtterende. L:Ekspansionsmuffe. RA: Afstand mellem understøtningspunkter.
Udførelse af bæringer
Den almindeligste bæring til liggende ledninger er pendulbæringen, der udføres ved, at en rørbøjle spændes omkring røret. I bøjlen fastgøres en strop almindeligvis af almindeligt rundjern, og stroppen fastgøres så til bygningskonstruktionen, fx ved hjælp af en øjeskrue, se figur 97. Såkaldte patentbånd bør ikke anvendes.
Figur 97. Almindeligt anvendte bæringer.
Afløbsrørs placering
Afløbsrør skal i almindelighed anbringes let tilgængeligt. Ofte anbringes de synligt med en afstand på ca. 30-60 mm fra væg eller loft. Det er dog almindeligt, at rørene skjules i nicher dækket af en let vægkonstruktion, eller blot af en plade. Nicheafdækningen bør i givet fald være let aftagelig, så rensestykker er tilgængelige, og så rør kan udskiftes.
Længere ledningsstrækninger bør kun undtagelsesvis indstøbes eller indmures, så de i praksis bliver utilgængelige. I givet fald bør de ikke have samlinger.
6.5 Opstropning
Afløbsledninger, som funderes direkte i ikke-bæredygtig jordbund rundt om en bygning, vil ofte sætte sig i forhold til bygningen. Eksempelvis vil bygninger på pæle ikke sætte sig, mens ledninger, som er funderet direkte i den ikke-bæredygtige jordbund rundt om bygningen, vil sætte sig.
For at undgå problemer skal afløbsledninger under bygninger fastgøres til eller ophænges i konstruktioner, der ikke sætter sig. Det skal sikres, at denne fastgørelse udføres på en sådan måde, at der ikke sker skade på installationer og bygningsdele.
Ophængning af afløbsledninger under terrændæk, bjælker m.m. kaldes opstropning. Opstropning skal udføres med bæringer og stropper i kvalitet og omfang, så afløbsledningerne hænger stabilt uden at blive beskadiget.
Materiel til opstropning skal bestå af korrosionsbestandige materialer, fx syrefast, rustfrit stål. Galvaniseret stål er ikke tilstrækkelig holdbart, da det med tiden korroderer og kan knække. Plastbånd er ikke velegnede på grund af deres elasticitet.
Foroven indstøbes eller fastgøres stropper i dæk eller lignende. Det er vigtigt, at stroppen udføres i korrekt længde, så afløbsledningen kommer til at hænge med det korrekte fald. Det er nødvendigt, at stropperne er strammet helt op, så der ikke kommer forskydning af samlingerne, se figur 98.
Figur 98. Opstropning udført med stropper af syrefast, rustfrit stål.
- Eksempel på strop i rustfrit stål.
- Ledning monteret i stropper.
6.5.1 Krav til opstropning
Kravene til opstropning er:
- Tilstrækkelig kort afstand mellem opstropningerne til at sikre korrekt fald
- Tilstrækkelig stropbredde ved plastrør, så rørene ikke klemmes sammen
- God fastgørelse til bygningskonstruktioner
- Korrosionsfast materiale
- Ingen forskydning i længde- eller tværretning.
Der skal anvendes korrekte bæringer med indlæg, så afløbsledningen ikke skades ved opfyldning eller sætninger. Bøjler omkring plastrør skal enten være af plast eller forsynes med indlæg, fx af gummi, se figur 99. Anvendelse af rørfabrikantens bæringer forhindrer, at rør klemmes sammen.
Figur 99. Rørbøjle med indlæg.
6.5.2 Plastrør
Ved plastledninger mindre end eller lig Ø 160 mm med stikmuffesamlinger bør afstanden mellem opstropninger fastlægges ved statiske beregninger, og der bør anvendes specielle bæringer og stropper hørende til rørsystemet. Bæringerne skal sikre ledningssystemet, så aksiale og tværaksiale bevægelser ikke kan medføre, at ledningerne trækkes ud af mufferne.
Beregning af opstropning er ikke nødvendig, hvis der anvendes bæringer og stropper af 1,5 × 40 mm syrefast, rustfrit stål samlet med bolte og møtrikker, der også er af syrefast, rustfrit stål, og bæringer og stropper placeres med højst 0,5 meters afstand samt ved alle samlinger. Ved brug af grenrør skal der opstroppes ved alle samlinger, så grenrøret fastholdes, se figur 100.
Figur 100. Placering af opstropning på grenrør. Der opstroppes ved samtlige muffer.
Ved rørgennemføring igennem dæk indstøbes muffe eller bryststykke. Hvis fodbøjningen sidder et stykke under dæk, skal fodbøjningen opstroppes, se figur 101. Stropperne skal være helt stramme, så der ikke sker udtrækning i samlingerne.
Figur 101. Opstropning af fodbøjning. Det er vigtigt, at der opstroppes korrekt, da rørene ellers kan trækkes fra hinanden.
6.5.3 Rør af andre materialer
Rør af rustfrit stål og støbejern har større stivhed end plast og er ikke termisk følsomme. Opstropningen kan derfor udføres med større afstand. Der opstroppes ved alle samlinger efter fabrikantens anvisning. Afstanden mellem stropperne må højst være 2 meter. Ledningssystemet skal sikres mod bevægelser med særlige bæringer og stropper som beskrevet i afsnit 6.5.2 om plastrør.
Rør af beton og rør af glaseret ler bør ikke opstroppes.
Hvor afløbsledningerne uden for bygning ikke er ekstra funderet, kan overgangen fra den opstroppede del af afløbsledningen under bygning til afløbsledningen i jord uden for bygning for eksempel udføres med fleksible materialer, fx plastrør af typen PE, med fleksible spænderingssamlinger og/eller af korte rørstykker med gummiringssamlinger. Derved opnås en meget fleksibel overgang, så eventuelle differenssætninger ikke medfører brud i afløbsledningen. Der kan også anvendes fleksible spænderingssamlinger, se figur 102.
Den ikke understøttede del af systemet bør også – hvis muligt – lægges med stort fald, så en lokal sætning ikke straks giver bagfald.
Figur 102. Forbindelse mellem opstroppede rør og frit oplagte rør udføres med fleksible materialer for at undgå brud i ledningen ved eventuelle sætninger. Der kan for eksempel anvendes plastrør af typen PE med fleksibel spænderingssamling og/eller korte rørstykker med fleksible samlinger.