8 Drift og vedligehold
Alle afløbsinstallationer kræver et vist vedligehold. Bygningsreglement 2015 (Trafik- og Byggestyrelsen, 2016) angiver, at der for alle installationer skal udarbejdes en drifts- og vedligeholdsvejledning, der skal foreligge ved ibrugtagning. Vejledningen skal indeholde et sæt hovedtegninger med oplysning om placering af alle komponenter, der kræver vedligehold og kontrol. Vedligehold og kontrol skal være beskrevet.
I DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009a), er det beskrevet, at denne vejledning kan bestå af en brugervejledning, en driftsvejledning og en vedligeholdsvejledning.
Dette afsnit gennemgår indholdet af de nødvendige vejledninger. For små installationer kan det hele samles i en vejledning. Afsnittet slutter med en gennemgang af forhold vedrørende rensning af ledninger og sikkerhed ved arbejde i kloakker og brønde.
8.1 Brugervejledning
Brugeren bør i en skriftlig instruktion oplyses om, hvordan afløbsinstallationen skal bruges, herunder om at en afløbsinstallation ikke må tilføres spildevand med:
Stoffer, der kan give anledning til aflejringer af slam, eller faste partikler som sand, gips eller jernspåner, der kan give skader på afløbsledninger, renseanlæg eller recipient
- Stoffer, der indebærer brandfare eller eksplosionsfare, og som gør oprensningsarbejde farligt
- Højere temperaturer end ledninger, renseanlæg eller recipient kan tåle
- Stoffer, herunder gifte, der kan give skader på afløbsledninger, renseanlæg eller recipient
- Genstande, der kan give tilstopning. Herunder er det især vigtigt at påpege, at hygiejnebind, papirbleer, vatpinde, klude m.m. ikke må smides i wc’et.
8.2 Driftsvejledning
Driftsvejledningen bør indeholde en ajourført afløbstegning med markering af alle installationer, der kræver regelmæssigt tilsyn og oplysning om anlægsdele, der stiller krav om aktiv indsats fra brugeren for at fungere efter hensigten. Det kan for eksempel være:
- Højvandslukker
- Pumpebrønde
- Rottespærrer
- Utraditionelle betjeningsmetoder, fx for wc'er
- Tømning af sandfang, bundfældningstanke, udskillere og neutralisatorer m.m.
Vejledningen i betjening af enkelte installationer kan med fordel udformes, så de relevante vejledninger kan anbringes i nærheden af de respektive installationsgenstande.
8.3 Vedligeholdsvejledning
Vedligehold kan deles i forebyggende vedligehold og afhjælpning af konstaterede driftsforstyrrelser. Forebyggende vedligehold kan hindre, at der opstår driftsforstyrrelse i en afløbsinstallation. I de følgende afsnit er angivet en række eksempler på, hvad en vedligeholdsvejledning for forskellige afløbskomponenter bør indeholde.
8.3.1 Forebyggende vedligehold
Nedgangsbrønde/spulebrønde
Nedgangsbrønde bør jævnligt oprenses for grus, sand, småpinde og lignende, der er faldet gennem nøglehuller. Almindelig spuling af bundrender bør ske jævnligt. Dæksel/karme skal jævnligt rengøres, så de ikke ruster fast.
Nedløbsbrønde og sandfang
Slamrummet bør jævnligt oprenses for blade og sand m.m. Det er vigtigt, at eventuelle tilslutninger af dræn, tagnedløb og afløb fra lyskasser holdes fri, så tilstrømningen ikke hindres. Dæksler, riste og karme skal vedligeholdes som nævnt under nedgangsbrønde.
Fedtudskillere
Fedtudskillere skal oprenses jævnligt. Intervallet afhænger af belastningen, men bør ikke overstige 1 måned. Det udskilte stof må ikke tilføres kloakken andetsteds, men bortskaffes på anden måde efter kommunens anvisning. Efter tømning skal udskilleren fyldes med vand.
Benzin- og olieudskillere
Benzin- og olieudskillere skal tømmes jævnligt og mindst en gang om året. Det udskilte stof bortskaffes efter kommunens anvisning, som regel til en modtagestation for olie- og kemikalieaffald. Efter tømning skal udskilleren fyldes med vand.
Højvandslukker
Der er mange mekaniske dele i højvandslukker, og de skal derfor jævnligt tilses og vedligeholdes. Det anbefales, at dette gøres af autoriserede kloakmestervirksomheder på servicekontrakt ca. én gang pr. år.
Mekaniske renseanlæg (septiktanke)
Et mekanisk renseanlæg i forbindelse med en bolig er dimensioneret til tømning én gang om året. Efter tømning skal anlægget fyldes med vand.
Kældernedgange, lyskasser m.m.
Da kældernedgange og lyskasser udgør en slags vindfælde, er der stor risiko for ophobning af blade, papir, sand og lignende, der kan tilstoppe afløbene. Derfor skal der jævnligt renses op, og det bør også jævnligt kontrolleres, at eventuelle vandlåse er intakte.
Tagrender og tagbrønde
Tagrender og tagbrønde er særligt udsatte for tilstopning med blade og småkviste, og de bør derfor oprenses hvert efterår.
Gulvafløb og gulvafløbsskåle
Gulvafløb, hvor der under overristen er tilsluttet afløb fra brusere og håndvaske, er særlig udsatte for forstoppelse af hår m.m. og bør renses jævnligt. Indsatsvandlås i gulvafløb skal demonteres og renses jævnligt.
Vandlåse
Vandlåse, der tilføres meget små vandmængder kombineret med relativ stor forurening, er udsat for tilstopning. Der bør med mellemrum foretages en kraftig gennemskylning af vandlåsen. Problemet er særlig aktuelt ved pungvandlåse på håndvaske i separate wc-rum.
Pumpeanlæg
Start-, stop- og alarmfunktioner i pumpeanlæg bør jævnligt gennemprøves, og almindelig service bør foretages rutinemæssigt og i overensstemmelse med vejledningen fra pumpefabrikanten. Det anbefales at sørge for en vedligeholdelsesordning, eventuelt via pumpeleverandøren.
Udluftningsledninger
Det sker, at udluftningsledninger tilstoppes, og årsagen er da ofte, at fugle bygger rede i selve røret. Fuglereder bør fjernes for at undgå lugtgener, og fordi de medfører risiko for, at vandlåse udsuges. Desuden kan overtryk i ledningssystemet i stedet udlignes gennem dæksler på steder, hvor lugten kan være til stor gene. Redebyggeri kan forhindres, hvis udluftningen forsynes med et trådnet.
8.4 Afhjælpning af driftsforstyrrelser
Driftsforstyrrelser, særligt i form af tilstopninger, kan forekomme i alle afløbsinstallationer uden, at der er grund til at foretage sig andet end en oprensning/spuling. Sker tilstopning gentagne gange på samme sted i installationen, kan der være grund til at finde årsagen og foretage udbedring.
8.4.1 Årsager til tilstopninger
Årsagen til gentagne tilstopninger er normalt fejl i afløbsinstallationen, og de viser sig almindeligvis hurtigt efter ibrugtagning. Årsagen kan for eksempel være for ringe fald, lunker på ledningerne, indhængende gummiringe eller bygningsaffald tilført anlægget under bygningsarbejdets udførelse, fx gennem installationsgenstanden eller åbentstående rør. For at undgå sidstnævnte årsager er det vigtigt, at grenrør og afsætninger til installationer så vidt muligt holdes lukkede under arbejdets udførelse. Desuden skal afløbsanlægget oprenses og gennemskylles grundigt, så snart det er færdigt, så eventuelle fejl opdages inden ibrugtagningen. Fejl vil ofte medføre store ulemper, og de kan være vanskelige at rette, efter anlægget er taget i brug.
En anden hyppig anledning til gentagne forstoppelser er fedt, der tilføres ledningen gennem køkkenvasken. Der er ikke tale om forkert brug af vasken, fordi fedtet i varm tilstand skylles ud gennem vandlåsen og ved afkøling afsætter sig på siden af rørene og skaber tilstopning. Sådanne tilstopninger vil som regel først vise sig længe efter anlæggets udførelse. Problemet kan afhjælpes ved en oprensning af den aktuelle ledning. Det er ikke tilstrækkeligt blot at føre en almindelig split gennem ledningen, fordi ledningens gennemstrømning kun øges svarende til den diameter, som splithovedet har (20-30 mm), så problemet vil derfor snart vise sig på ny. Hvis en tilfredsstillende rensning ikke kan udføres ved anvendelse af split med påskruet børste eller ved højtryksspuling, må ledningen udskiftes, se efterfølgende afsnit 8.5, Renseværktøjer.
8.4.2 Renseadgange
I en forskriftsmæssig udført afløbsinstallation er der indbygget et antal renseadgange, hvorfra rensning kan foretages. Desuden kan bundventiler, vandlåse og riste ved sanitetsgenstande demonteres eller skilles ad, så der bliver adgang til ledningssystemet. I ældre installationer er der også adgang til rensning gennem rensepropper på vandlåse.
I bygningerne er der i selve ledningssystemet indbygget rensestykker med aftageligt dæksel. Rensestykker findes altid ved overgang til ledninger i jord, mens placering andre steder kan være tilfældig, og ofte findes der kun rensestykker ved fodbøjningerne. Der er normalt også renseadgange fra taget eller loftet gennem udluftningsledningerne.
På ledninger i jord er renseadgangene for eksempel nedgangsbrønde og rense- og inspektionsbrønde.
8.5 Renseværktøjer
8.5.1 Gummirenser
For at skaffe luft i tilstoppede installationer anvendes ofte den såkaldte gummirenser (’svupper’), se figur 104. Gummikoppen anbringes tætsluttende over sanitetsgenstandens udløb, og der foretages en serie pumpebevægelser, der ofte kan løsne forstoppelsen.
Figur 104. Gummirenser (’svupper’) til rensning af hånd-, køkken- og rengøringsvaske.
8.5.2 Split
Det enkleste af renseværktøjerne er den såkaldte ’split’, som er en slank og bøjelig stang af fjederstål eller en rullesplit, se figur 105. I den ene ende af splitten findes en spids (’ålehoved’) og i den anden ende et håndtag. Til brug ved rensning af korte ledninger, eventuelt med bøjninger, anvendes normalt en tynd (fra 1 × 20 mm til 2 × 30 mm) rullesplit, mens der ved længere ledningsstrækninger må anvendes væsentlig kraftigere splitter (op til 6 × 30 mm). Kraftige splitter med en anselig længde er meget tunge. Derfor udføres de ofte i stykker på ca. 5 meter og samles med to korte bolte pr. samling (samlesplitter). Med en svær samlesplit af fint fjederstål er det normalt muligt fjerne selv en svær tilstopning på afstande op til 70 meter.
Figur 105. Split med håndtag og spids.
- Sammenrullet split.
- Detalje af split med håndtag og spids (ålehoved).
Arbejdet med split kan foretages både med og mod faldet. Valget vil sædvanligvis afhænge af tilstopningens beliggenhed i forhold til brøndene. Ved en fuldstændig tilstopning, der har forårsaget en stor opstemning oven for forstoppelsen, er det vanskeligt at rense med faldet, og det vil normalt blive foretrukket at rense mod faldet fra den nærmeste renseadgang (nedgangsbrønd) neden for tilstopningen.
Der bruges også ’rørål’ med modhager, som ligger ind mod hovedet, når det presses frem og meget let drejer ud i en vinkel, når det trækkes tilbage, så de kan gribe fat i nogle af de klude, papir eller pinde, der findes i tilstopningen. Ved tilstopninger på særlig vanskeligt tilgængelige steder som i skarpe bøjninger, vandlåse, bøjninger på udluftningsrør og lignende steder kan bruges en split med en bøjelig spids udført af en tæt spiralfjeder, der i modsætning til den almindelige split kan bøje sig i alle retninger.
Splitten bruges i mange tilfælde til at skaffe forbindelse gennem en brøndstrækning for en wire, der skal bruges til at trække et andet renseredskab.
Spiralrensesplit
En variant af splitten er den tynde spiralsnoede split, der anvendes ved rensning af vandlåse og lignende steder, hvor der er snævre pladsforhold, se figur 106. Spiralrensesplitten indføres i afløbet under omdrejning, og den kan eventuelt være motordrevet.
Figur 106. Spiralrensesplit.
8.5.3 Renseredskaber til brønde
Til oprensning af nedløbsbrønde findes graveredskaber i forskellig udførelse. De er alle en slags skovle med skovlbladet vinkelret på skaftet, og nogle typer har bevægelige skovlblade, se figur 107.
Figur 107. Renseværktøjer til nedløbsbrønde.
8.5.4 Rodhøvl
Rodhøvlen er et rør af stål med en skærpet savtakket kant i begge ender, se figur 108, til at overskære rødder, der er trængt ind i ledninger. Der anvendes en høvl i en dimension, der kun er lidt mindre end ledningens. Da den i en ujævn ledning kan klemme sig så fast ved en samling, at den ikke er til at trække tilbage igen, må den anvendes med forsigtighed.
Figur 108. Rodhøvl.
8.5.5 Rensning ved højtryksspuling
Den metode, der gennem de senere år har fået størst udbredelse til rensning af ledninger, er højtryksspuling. Højtryksspuling foregår med vand, som ved hjælp af en pumpe med variabelt omdrejningstal bringes op på et tryk på 70-100 bar. Vandet sendes ud i spuleslangen, som i spidsen er forsynet med et højtryks-spulehoved, se figur 109.
Hovedet, som fås i forskellige størrelser, er forsynet med et mindre hul lige fremad, og et antal huller, som sender vandstråler skråt bagud. De bagudrettede stråler driver spulehovedet og slangen fremad efter reaktionsprincippet (som i en raket eller jet-motor). Den fremadrettede stråle hjælper med at løsne tilstopninger. Hvis der ikke er direkte blokeringer i ledningen, arbejdes der oftest uden fremadrettet stråle, idet hullet lukkes. Foruden de normale spulehoveder findes et rodskærehoved.
Arbejdet med højtryksspuling er ikke uden faremomenter. De kraftige vandstråler kan påføre brugerne ubehagelige skader. Beskyttelsesdragt og beskyttelsesbriller er påkrævet. Der bør altid lukkes for pumpen, inden spulehovedet trækkes ud af ledningen.
Metoden er voldsom, men korrekt udførte ledninger med gode rør og samlinger skades normalt ikke. Ved dårligt udførte samlinger eller knækkede rør er der risiko for, at ledningen falder sammen, eller at spulehovedet kan arbejde sig ud i jorden og sætte sig så fast, at opgravning bliver nødvendig. Spuling i afløbsinstallationer skal foretages med forsigtighed, fordi trykbølger kan forplante sig tilbage i husinstallationen og medføre udblæsning af vandlåse.
Figur 109. Snit gennem et højtryksspulehoved.
8.6 Sikkerhed ved arbejde i kloakker
Ved arbejde i kloakker, nedgangsbrønde, pumpebrønde og lignende kan der – ofte meget pludseligt – opstå fare for de personer, der arbejder i kloakken. De kritiske situationer er dels pludselige og uventet stærke tilstrømninger af vand, dels forskellige luftarter i kloakken. Arbejde i kloakker skal foregå efter de regler, der er angivet i Bekendtgørelse om kloakarbejde m.v. (Arbejdstilsynet, 1983).
8.6.1 Tilstrømning af vand
Inden ethvert arbejde i kloakledninger og brønde påbegyndes, bør mulighederne for farer ved pludselige vandtilstrømninger i den pågældende ledningsstrækning nøje overvejes og undersøges, fx udledning af vand fra reservoirer eller søer, pludseligt opstående heftige regnskyl, der kan fylde kloakker, eller opstemning på grund af standsning eller indskrænkning af pumpedrift. I tvivlstilfælde bør der konfereres med kloakforsyningen, inden arbejdet påbegyndes.
8.6.2 Farlige luftarter
I almindelighed afviger sammensætningen af luften i kloakkerne ikke meget fra den almindelige atmosfæriske luft, men af forskellige årsager kan der lejlighedsvis forekomme kvælende, giftige eller eksplosive luftarter. Årsagen kan være, at der ved bundfældninger kan ske forrådnelse i stoffer i afløbsvandet på enkelte steder i kloakker, i pumpebrønde eller i almindelige brønde, hvor vandet gennem nogen tid kan være stillestående. Derved kan dannes for eksempel metan (sumpgas), kuldioxyd, kulilte og svovlbrinte. Desuden kan der ved tilførsel af visse kemiske stoffer dannes forskellige luftarter, fx acetylen eller dampe af benzin, acetone, benzol og æter. En del af disse luftarter giver sig til kende ved deres bekendte lugt, mens andre, fx metan og kulilte, er lugtløse.
Også luftarternes vægtfylde i forhold til atmosfærisk luft har betydning for deres farlighed. Luftarter, der er tungere end luften og derfor samler sig ved bunden af ledninger og brønde, fjernes ikke ved almindelig udluftning.
Ved arbejde i kloakledninger, nedgangsbrønde, pumpebrønde og lignende steder skal der derfor udvises den største forsigtighed med hensyn til mulige eksplosive eller giftige luftarter eller eventuel iltmangel.
Flere giftige luftarter kan hverken lugtes eller smages. Fra lungerne går giften over i blodet, hvor den kan hæmme ilttransporten eller blive ført til forskellige organer som lever, nyrer, hjerte og fremkalde sygelige tilstande. Som eksempler kan nævnes svovlbrinte, der er dødelig ved et indhold i luften på blot 2 %, og kulilte, hvor nogle promilles indhold i luften virker dødelig efter ganske kort tids forløb. Både svovlbrinte og kulilte kan opstå ved forrådnelse.
Acetylen, gas og dampe fra stoffer som benzin, acetone og lignende er ved blanding med luft eksplosivt og kan antændes ved en gnist.
8.6.3 Ventilation
Der findes en foranstaltning, der bidrager til at modvirke farlige luftarter i kloakker, og som altid bør anvendes i så høj grad som muligt, nemlig ventilation. Det skal være en absolut ufravigelig regel, at der før enhver nedstigning i ledninger og pumpebrønde åbnes så mange dæksler som muligt og foretages en så kraftig ventilation, at eventuelle skadelige luftarter er fjernet i det omfang, det er muligt.
Skal arbejdet foregå inde i ledningen, skal ventilationen altid mindst bestå i oplukning af de nærmeste brønddæksler på begge sider af den brønd, hvori nedstigningen skal ske, og de skal holdes åbne under hele arbejdets udførelse. Hvis der mærkes lugt af benzin, acetone eller lignende, eller der er begrundet formodning om iltmangel, må nedstigning ikke finde sted, før yderligere effektiv ventilation har fundet sted, eller arbejdende personer er iført beskyttelsesudstyr og luftmaske.
8.6.4 Arbejde i brønde og ledninger
Hvis en person skal arbejde i en nedgangsbrønd eller i en pumpebrønd, skal personen have en sikkerhedssele om kroppen og en line op til to posterede hjælpere oven for brønden, så ophejsning er mulig. Skulle der indtræffe alvorlige forgiftningstilfælde (besvimelse), skal hjælpere straks, uden dog at gå ned i brønden, søge at hejse den besvimede op. Hvis det ikke lykkes, skal linen fastgøres, så drukning er udelukket, og de skal øjeblikkeligt tilkalde redningskorps eller brandvæsen.
Hvis en person skal arbejde inde i en ledning, hvor han må kravle (der må ikke arbejdes i ledninger under 1200 mm), bør han være forsynet med en særlig krydssele med ankelbindinger, så hjælperne i nødstilfælde kan trække ham baglæns ud.
Det påhviler entreprenøren at instruere sine medarbejdere omhyggeligt om faren ved arbejdet i kloakkerne, ligesom han skal forsyne dem med forsvarligt sikkerhedsudstyr.
8.6.5 Vaccination
Personer, der arbejder med spildevand, skal være vaccineret mod polio, stivkrampe og hepatitis A (leverbetændelse).
Weills syge, også kaldet ’leptospirose ichtohæmorhagica’, skyldes en lille bakterie, som mange rotter bærer. Rotter smitter via urinen og bakterien kan trænge ind gennem huden. Når en person bliver smittet, får han høj feber og efter nogle dage ’gulsot’. Sygdommen er meget sjælden, men meget alvorlig. Derfor skal der være meget opmærksomhed på influenzasymptomer hos personer, der arbejder med spildevand.